Da Lolenga Mock for nogen måneder siden tabte til argentineren Mateo Veron, havde han svært ved at fange Veron og få ham på slaghold. Det skal der rettes op på, når Mock og Veron om en uge mødes i en rematch i Viby ved Aarhus. Hjørnerne skal skæres af, og Mock skal arbejde, når han kommer tæt på, fastslår træner Ivor De Lima.
“Han skal ikke have lov til at løbe rundt eller opsøge kontakten, så han kan omklamre Mock. Når han kommer tæt på, skal der arbejdes hver gang. Det må ikke blive ligesom deres seneste opgør. Vi er nødt til at få ødelagt den anden boksers rutine,” siger Ivor De Lima til Århus Stiftstidende.
Kilde: Stiften.dk, Foto: MTK Global
Kommentarer