Mwandila Poulsen håber på EM-kamp

Ifølge Aarhus Stiftstidende venter Enock Mwandila Poulsen på udfaldet af en kamp mellem EBUs Europamester Joe Hughes fra England og udfordreren Robbie Davis den 30. marts i Liverpool. Selv om Poulsen endnu ikke er kommet på EBUs Europarangliste, så håber han nemlig på en EM-kamp.

“Hvis tingene går op i en højere enhed, så får jeg muligheden for en titelkamp i 2019. Næste kamp vil blive meget afgørende for min fremtid. Jeg føler mig klar til at tage det næste skridt. Jeg har fået mere erfaring oppe i ringen. Normalt kommer du først i spil til en titelkamp efter 20 kampe, men selvom det er gået stærkt på det seneste, så føler jeg mig klar, hvis muligheden opstår,” siger Enock Mwandila Poulsen til Aarhus Stiftstidende.

Poulsen har endnu ikke fået sin næste kamp lagt fast, men han forventer at bokse i marts.

Kilde: Stiften.dk, Foto: Enock Mwandila Poulsen Facebook
Kommentarer