Ny modstander til Jacob Bank

Jacob Banks planlagte modstander i Gråkjær Arena den 9. april, franske Idaas Redjdal, har meldt afbud med en skade. I stedet skal Bank (5-0) nu møde englænderen Joe Hurn (10-2-1).

“Jacob Banks modstander er desværre blevet skadet – men vi er glade og stolte over at have fundet en ny og stærk modstander til Jacob i form af britiske Joe Hurn,” melder TK Promotion på Facebook.

Trods de hæderlige cifre på rekordlisten er Joe Hurn noget lavere rangeret på BoxRec end Jacob Bank. Hurn er nr. 360 i mellemvægt, hvor Bank er nr. 127 i supermellemvægt. Hurn har aldrig besejret en modstander med en positiv rekordliste, og han har tabt sine sidste to kampe, senest på points i Italien, så det må siges at være en på papiret noget nemmere opgave, Bank nu skal forberede sig på.

Kommentarer