Ny modstander til Porsgaard

Jacob Porsgaard (2-0) har fået ny modstander til sin kamp i Gilleleje, efter et afbud fra Giorgi Kerdikoshvili. Modstanderen kommer dog fra samme land, Georgien, nemlig Nika Gvajava (6-18-2), der har en smule pænere cifre på rekordliste,

“Det påvirker mig ikke. Jeg har mange gange før prøvet, at modstanderen bliver ændret.  Jeg ved, at jeg skal bokse og jeg følger min træningsplan og har stor tiltro til teamet omkring mig. Samtidig har jeg stor tiltro på mine egne evner.  Jeg tænker ikke over deres rekordliste. Det er manden og ikke hans rekorder jeg skal bokse i mod,” siger Jacob Porsgaard.

Gvavaja var senest i Danmark i marts 2018, hvor han gav det armensktyske håb Araik Marutjan overraskende god modstand. I 2016 gav han svenske Daniel Hartvig den første plet på rekordlisten med en uafgjort i Stockholm, og mod en anden svensker, Oliver Flodin, vandt han en omgang eller to hos alle tre sidedommere. Så Porsgaard skal næppe forvente en walkover i Gilleleje.

Kommentarer