Oliver Meng stikker til Oliver Møllenberg

Ekstra Bladets optakt til Oliver Mengs kamp lørdag aften i Hillerød handler ikke så meget om Mengs modstander, franske Jordan Neveux.

Fokus er på Mengs gamle amatørrival, Oliver Møllenberg, der i sidste uge ikke lykkedes med at slå Mengs rekord som Danmarks hidtil yngste Youth mester.  Meng minder i den forbindelse om, at han slog Møllenberg i amatørdagene.

“Ja, dengang fik han tæsk. Og jeg er da stadig den yngste.  Men han  var da tæt på at slå rekorden. Jeg har fuld respekt for Oliver. Det er bare fedt, at der kommer nogle ‘VM’-kampe til os allesammen. Men jeg har trods alt stadig rekorden, og det er da fedt,” siger Oliver Meng til Ekstra Bladet.

Indvejningen til en finale ved de sjællandske mesterskaber endte endda med skubberi, som ifølge Meng var et planlagt show. Og en professionel rematch er ikke en fjern tanke for Meng, selv om han ligger to vægtklasser over Møllenberg.

“Jamen, hvis han har mod på det, så skal han da gøre det. Jeg vil gerne møde ham igen. Jeg fik jo en rimelig klar sejr sidst. Jeg har da selv tænkt på det: Det ville være fedt, hvis vi kunne møde hinanden igen som professionelle. Et rigtigt danskeropgør. Men det er jo svært, når han er nede i den der tøse-vægtklasse,” siger Oliver Meng.

Kilde: eb.dk, Foto: Facebook
Kommentarer