Ditlev Rossing får på papiret næppe sin hidtil sværeste modstander ved Danish Fight Night stævnet i Randers den 15. juni. Men der kan snart vente en større opgave, for Rossing er udpeget som udfordrer til den ledige EBU EU titel i cruiservægt, sammen med italieneren Fabio Turchi.
EBU har sat frist til mandag den 24. juni til at nå en aftale, og hvis aftale ikke falder på plads, er der planlagt purseoffer den dag kl. 12.
25-årige Turchi (17-0) blev professionel i 2015. Han er WBC International mester, hvor Rossing er WBC Youth mester, og han er en ganske hårdtslående herre, der har vundet 13 af 17 sejre før tid. I skrivende stund er han nr. 17 på BoxRec, hvor Rossing er nr. 72.
Kilde: Boxebu.com, foto: Ditlev Rossing Facebook
Kommentarer