Mogens Palle har arrangeret mange store events i sin lange karriere som promoter. Også en del der var noget større end torsdagens stævne i Frederiksberg-Hallerne, der er annonceret som hans afskedsstævne. Men det er faktisk et fint stævne at slutte en lang promoterkarriere af på.
Her og nu ikke mindst er det en logisk kulmination på det Danish Fight Night projekt, Mogens Palle søsatte i Herlev Hallen i december 2015, på basis af en tv-aftale med TV2. En æra, der med aftenens stævne har budt på 18 stævner plus involvering i et par amatørarrangementer.
Ingen af de syv danske navne, der boksede på det første stævne i 2015, er aktive i dag, men det var første skridt i en projekt, der fik bygget navne som Enock Mwandila Poulsen, Sarah Mahfoud, Oliver Meng, Ditlev Rossing og Jeppe Morell op til rangeringer. Den opbygning topper her.
De tre førstnævnte bokser titelkampe, så stævnet byder på både en VM-kamp, en EM-kamp og en Youth titelkamp, Det er langt fra hverdagskost i Danmark, selv om det ikke er Bogs vs. Monzon, Nielsen vs. Tyson eller Kessler vs. Beyer. Og det kunne nok have fortjent en større scene end de lidt ydmyge rammer i Frederiksberg-Hallerne.
Mahfoud vs. Meinke, IBF VM fjervægt
Hvis man kun skulle bedømme Sarah Mahfoud (10-0) og Nina Meinke (12-2) ud fra deres seneste kampe, så turde undertegnede godt udråbe Mahfoud til ret klar favorit. Mahfoud boksede nok karrierens bedste kamp, da hun overbevisende vandt den ledige IBF Interim titel mod Brenda Carabajal i februar 2020, mens Meinke i 2021 med møje og besvær slog den upåagtede tjekke Tereza Dvorakova, der kom med en negativ rekordliste.
Alligevel er der flere faktorer, der gør, at jeg ikke så fuldstændig sikker på, at Mahfoud vinder sit første forsvar af sin IBF VM-titel i fjervægt. Meinke har tidligere vist større kvaliteter end mod Dvorakova, blandt andet da hun i 2018 slog italienske Vissa Trovato og tabte en split decision mod Elena Tissen, og da hun i 2019 vandt EM-bæltet. At Meinke var chancesløs, da hun i 2017 blev stoppet af Katie Taylor i letvægt, lægger jeg ikke så meget i.
Desuden har Mahfoud ikke været i kamp i mere end to år. Meinke har bokset tre kampe, siden Mahfoud sidst var i ringen. Og meldingerne om Mahfouds træningsforløb giver ikke fuldstændig ro i maven. Hendes træner, Benny Checa, kom først tilbage til Danmark mindre end fem uger før kampen, og da var en kvalificeret højrefods-sparringspartner ikke på plads til Mahfoud, så nogen dage senere måtte Checa indkalde en mandlige spansk letvægter, der så skulle omstille sig til at sparre med højre fod forrest.
Det er muligt, at Mahfoud kan tage noget med sig fra de træninger, der har været sat i gang til de kampdatoer, hun har fået aflyst. Men som landet ligger, tør jeg kun gøre hende til svag favorit mod den tyske højrefodsbokser.
Chancefordeling: 55-45
Poulsen vs. Petitjean, EBU EM letweltervægt
Selv om Enock Mwandila Poulsen (11-0) har været inaktiv længere end Sarah Mahfoud – faktisk er der snart gået tre år, siden han var i kamp – så tør jeg godt gøre ham til noget større favorit i kampen mod Franck Petitjean (23-5-3),
Det er dygtigt promoterarbejde at manøvrere 29-årige Poulsen frem til at møde 35-årige Petitjean om titlen, for franskmanden har været inaktiv endnu længere, faktisk mere end tre år. Men profboksningens veje kan være uransaglige, og nu står to boksere, der begge ikke har bokset i omkring tre år, henholdsvis 34 måneder og 36 måneder, overfor hinanden i en kamp om den ledige EM-titel.
Petitjean havde en fornuftig amatørkarriere, hvor han i 2012 vandt et par kampe i den semiprofessionelle World Series of Boxing. Som professionel har han ligesom Poulsen været EU-mester, og han har været fransk mester. Og Poulsen og Petitjean har fælles modstandere i Renald Garrido, som begge besejrede på points, og Kakha Avetisiani, som Petitjean stoppede og Poulsen vandt på points over – Avetisiani har faktisk bokset fire gange i Danmark, senest da han i 2021 blev stoppet af Frank Madsen.
I de seneste år har Petitjean tilsyneladende mere og mere helliget sig arbejdet som træner, så hans kampe er blevet mere sporadiske. Efter sejren over Avetisiani i 2018, tabte han samme år klart i en IBO VM-kamp mod Mohamed Mimoune, og så vandt han i april 2019 over en overkommelig georgisk modstander. Siden har han ikke været i kamp.
Selv om Petitjean altså er en gennemrutineret og velskolet bokser, så ligner det et rigtig godt tidspunkt at få lov til at møde ham i en kamp om en ledig EM-titel. Det kan minde om, da Hans Henrik Palm mødte Georges Warusfel om det ledige EM-bælte i weltervægt i 1982 – Palm vandt på KO i 2. omgang. Om Poulsen kan vinde lige så hurtigt som Palm, vil jeg ikke spå om. Men chancen for dansk sejr, måske på points, bør være stor.
Chancefordeling: 80-20
Meng vs Owusu, WBC Youth letmellemvægt
“En Floyd Mayweather-agtig” boksestil. Sådan skrev en pressemeddelelse om ghanesisk-amerikanske Eslih Owusu (7-0), der skal møde Oliver Meng (8-0) i en WBC Youth titelkamp. Jo, jo, varen skal sælges, og jo, Owusu kan have en tendens til at stå med siden til modstanderen og jabbe. Men så hører sammenligningen vist også op.
Owusu er en højrefodsbokser, der ofte har fødderne langt fra hinanden, så han kan bevæge sig lidt stivbenet, han gemmer sig ofte oprejst bag dobbeltparader, når modstanderen angriber, og udover jabs slår han mest enkeltslag, sjældent serier. Det bør give gode muligheder for Mengs hurtige hænder og gode bokseøje. Også selv om Owusu ser ud til at være lidt højere end Meng.
Mengs udfordring er måske, som for de andre DFN-boksere, den lange kamppause, hvor der oven i undervejs var kurrer på tråden mellem ham og promoter Mogens Palle. Men meldingerne fra Mengs træning er så fine, at han bør være endda klar favorit mod sin 22-årige modstander.
Chancefordeling: 80-20
Ljungquist vs. Zhyvotyagin
Kem Ljungquist (11-0) var i kamp for en uge siden i Nykøbing Falster. Den kamp fik han hurtigt overstået, og nu er opgaven den spansk-bosatte ukrainer Vyacheslav Zhyvotyagin (5-0).
Kampen er markedført som et opgør mellem to meget høje boksere_ 200 cm høje Ljungquist mod 197 cm høje Zhyvotyagin. Men nok er ukraineren, men han er ikke voldsomt tung – faktisk rangerer BoxRec ham i cruiservægt. Og trods en fin ubesejret rekordliste, så vidner en split decision og en majority decision over andre nyproffer om en opgave, der ikke bør være uoverstigelig.
Desuden er kampen sat til 8 omgange, en distance Ljungquist har prøvet flere gange, mens Zhyvotyagin aldrig har været ude over mere end 4 omgange. Nu har Ljungquist ikke haft lang tid til at indstille sig på en høj modstander, men hvis han har haft mulighed for at træne det dybe arbejde, så kunne det godt være afgørende.
Chancefordeling: 85-15
Sharif vs. Saciri
En serber, der er 2-3 som professionel, det plejer ikke at indikere nogen voldsom modstander. Men det er værd at bemærke, at Saciri som amatør har bokset Bundesliga, og at hans tre nederlag som prof alle har været på points mod ubesejrede folk i Italien. Så helt dårlig er 24-årige Sebastijan Saciri vist ikke.
Spørgsmålet er, hvor 30-årige Heva Sharif (4-0) står efter to års kamppause. Nok har han taget en slutspurt med et træningsophold i England, men han har også i mellemtiden haft fokus andre steder end på sporten.
Hvis rusten sidder alt for fast, kan Sharif godt få en svær kamp. Men hvis han bokser bare nogenlunde, som han gjorde for to år siden mod David Munoz, så bør han kunne hente en pointsejr hjem mod den lille tætbyggede serber, der åbenbart også boksede som amatør i 2021, udover at kæmpe MMA.
Chancefordeling: 75-25
Stævnet indledes med fire amatørkampe (undskyld, olympisk boksning) med danske mod belgiske boksere
