The Undercard – uge 7-8

Nyheder fra hele verden i uge 7-8.

Den hidtidige WBC-verdensmester i sværvægt, Deontay Wilder (nu 42-1-1) tabte i Las Vegas bæltet i en rematch mod engelske Tyson Fury (nu 30-0-1). Og det skete på ganske overbevisende facon af Fury, der ikke blot udboksede Wilder, men også kørte ham over rent fysisk. Englænderen vandt alle omgange, og han havde Wilder i gulvet i 3. og 5. omgang. Efter 1:39 af 7. omgang kastede assistenttræner Mark Breland håndklædet i ringen. Her er et interview med Fury efter kampen:

På samme stævne forsvarede den meget aktive WBO-verdensmester i superbantamvægt, Emanuel Navarrete (nu 31-1) titlen mod den internationalt ukendte philippiner Jeo Santisima (nu 19-3). Navarette brød Santisima ned, og selv om philippineren ned, og selv om Santisima ikke var i gulvet, valgte kampleder Russell Mora at afbryde kampen efter 2:20 af 11. omgang. Her er en del af kampen:

Amerikanske Caleb Plant (nu 20-0) iorsvarede i Nashville forsvare IBFs- VM-titel i supermellemvægt ved at stoppe tyskeren Vincent Feigenbutz (nu 31-3) efter 2:23 af 10. omgang. Plant vandt samtlige omgange om en  chanceløs Feigenbutz, der aldrig fik lov til at komme ind i kampen, og som omgang for omgang blev brudt ned. Da tyskeren blev var under bombardement, valgt kampleder Malik Waleed at stoppe opgøret. Her er highlights fra kampen:

Diverse nyt
Den engelske IBF-verdensmester i fjervægt, Josh Warrington, har ikke fornyet sin kontrakt med promoter Frank Warren. I stedet har Warrington nu skrevet kontrakt med Eddie Hearn og Matchroom. Det var Warrington, der i 2017 slog Dennis Ceylan i en IBF-eliminator. Her er et interview med Warrington:

Oleksandr Usyk har fået udsat sin næste kamp, efter planen mod englænderen Dereck Chisora. De skulle have bokset den 28. marts, men nu er sigtet en kamp i maj. Udsættelsen hænger angiveligt sammen med, at en albueskade stadig driller Usyk, der kun har bokset én gang siden november 2018.

Den engelske supermellemvægter Callum Smith har tilsyneladende forhandlet sig ud af en maj-kamp mod Saul “Canelo” Alvarez. Smith krævede angiveligt for meget i purse. Det samme gjorde hans landsmand Billy Joe Saunders måske i første omgang, men han er angiveligt stadig i loopet til kampen den 2. maj. Her taler Saunders og Carl Froch om muligheden:

World Boxing Super Series er trods rapporter om stram økonomi endnu ikke død og begravet Ifølge promoter Nisse Sauerland arbejder Comosa hen mod en sæson 3 med start i september eller oktober. Vægtklasser er ikke på plads endnu, men Sauerland nævner letvægt, mellemvægt og supermellemvægt.

Den engelske promoter Frank Warren vil ikke acceptere, at Josh Taylor møder Jose Carlos Ramirez i en unification i letweltervægt. Warren er nemlig promoter for Jack Catterall, der er WBO mandatory. Warren er kendt for at have stor indflydelse i WBO, men normal procedure er faktisk, at unifications går forud for mandatories. Både Taylor og Ramirez har dog andre mandatories først, Taylor mod IBF mandatory Apinan Sakkreerin og Ramirez mod WBC mandatory Viktor Postol (formentlig 9. maj).

Det så ud som en god nyhed, da den landsdækkende tyske kanal ZDF i efteråret meldte sig ind i kampen, og valgte igen at sende profboksning. Det blev imidlertid en kort fornøjelse, for ZDF nåede kun at sende ét Universum stævne i november. Kanalen var ikke tilfredse med seertallene, og man kunne ikke enes med Universum om indholdet af et nyt stævne, der ellers var planlagt til foråret. Den anden store tyske kanal, ARD, forsøger sig igen med boksning den 28. marts – så er spørgsmålet, hvor længe det varer.

Er Bob Arums promoterselskab Top Rank til salg? Arum siger, at han er åben for tanken, og han taler med tre internationale  selskaber, Endeavor (sports og medieselskab), Liberty Global (telekommunikationsselskab) og DAZN (sports streaming). I alle tre tilfælde vil der være tale om, at medier går ind og tager direkte ejerskab af sportsarrangementerne. Arum beskriver her salget som et “strategisk partnerskab”:

Bokseforbundet WBA har endnu en gang indkaldt til purseoffer på en WBA “almindelig” VM-kamp i sværvægt mellem mesteren Mahmoud Charr og udfordreren og Interim mesteren Trevor Bryant. Purseofferet er sat til den 2. marts. Der var også sat dato på purseoffer på samme kamp den 28. maj sidste år, men dengang blev purseofferet aflyst, fordi begge parter meldte, at kampen var på plads. Den blev bare aldrig til noget.

Dette er blot endnu en tvist på en bizar føljeton om WBAs sværvægtstitel. Charr har ikke bokset, siden han vandt bæltet mod Alexander Ustinov i 2017. Han skulle have forsvaret titlen mod Fres Oquendo i i 2018, men den kamp blev aflyst, da Charr blev taget for doping. Han slap dog af krogen på grund af procedurefejl, og han er altså stadig mester.

Trevor Bryant har ikke bokset, siden han vandt Interim titlen mod BJ Flores i 2018. Men han har veteranpromoteren Don King i ryggen. I årevis stod Fres Oquendo til at bokse om titlen, endda med en retsafgørelse i ryggen, men han afviste i angiveligt i starten af 2019 at underskrive en kontrakt på at møde Charr – en kontrakt der åbenbart slet ikke var forhandlet om. Det gav umiddelbart WBA muligheden for at skrive Oquendo ud af ligningen, men han kæmper stadig via advokat for at få kampen. Oquendo har ikke bokset siden 2014.

Op til Wilder vs. Fury i Las Vegas kom problembarnet Adrien Broner igen i konflikt med loven. Broner har karantæne fra MGM Grand efter en episode i november. Da sikkerhedsvagter bad ham om at forlade stedet ved Wilder vs. Fury indvejningen, nægtede ham, og lokalt politi måtte tilkaldes for at fjerne ham. Det kostede en tur i arresten.

Kommende kampe
Der er nu officielt sat dato og sted på Artur Beterbievs WBC/IBF titelforsvar i letsværvægt mod kineseren Meng Fanlong. Beterbiev (15-0) møder Fanlong (16-0) den 28. marts i Quebec, Canada. Her er lidt fra pressemødet (på fransk):

Engelske Andrew Selby (13-1) og marokkansk-italenske Mohammed Obbadi (21-1) skal den 18. april i London mødes om den ledige EBU EM-titel i fluevægt. Her er et interview med Selby-brødrenes træner Tony Borg:

Spanieren Andoni Gago (22-3-3) skal forsvare sit EBU EM-bælte i fjervægt den 9. maj i Bilbao. Han møder engelske Gavin McDonnell (22-2-2).

Samir Ziani (31-3-1) fra Frankrig sætter sin EBU EM-titel frivilligt på spil den 25. april i London. Han møder Alex Dilmaghani (19-1-1) fra England.

Sergio Garcia (31-0) fra Spanien forsvarer EBUs EM-titel i mellemvægt på højkant den 2. maj. Han møder franske Dylan Charrat (20-0-1) i Torrevalega, Spanien.

Matteo Signani (29-5-3) fra Italien tager på udebane for frivilligt at forsvare sin EBU EM-titel i mellemvægt. I Caen, Frankrig, møder han Maxime Beaussire (29-2-1).

De kommende to uger
I Frisco, Texas, sætter englænderen Khalid Yafai (26-0) sin WBA VM-titel i superfluevægt på spil mod den nicaraguanske veteran Roman “Chocolatito” Gonzalez (48-2), der for få år siden var højt på P4P ranglisterne. Her træner Chocolatito til kampen:

På samme stævne i Frisco skal Julio Martinez (15-1) forsvare WBCs VM-bælte i fluevægt. Han møder Jay Harris (17-0) fra Wales. Hovedkampen i Frisco står i weltervægt, mellem Mikey Garcia og Jessie Vargas. Her er et interview med Harris:

Ugen efter, i Manchester mødes russisk-tyske Igor Michalkin (23-2) og englænderen Callum Johnson (18-1) i en kamp om den ledige EBU EM-titel i letsværvægt. Her taler Johnson om kampen:

Kommentarer