Thorslund og Khattab stopper Forsman-samarbejde

Både Dina Thorslund og Abdul Khattab opsiger ifølge Ekstra Bladet deres samarbejde med manager/promoter Peder Forsman, efter Ekstra Bladets historie om Forsmans fortid som voldtægtsdømt.

“Det var virkelig en spand koldt vand i hovedet. Den havde jeg ikke set komme. Og jeg er stadig meget overrasket nu, flere dage efter, og forstår det ikke helt Jeg afbryder samarbejdet med det samme. Vi har heller ikke haft nogen skriftlig aftale,” siger Dina Thorslund til Ekstra Bladet.

Thorslund havde blot et manager-samarbejde med Forsman, mens hun har Team Sauerland som promoter. Abdul Khattab har kort tid siden lavet en promoteraftale med Forsman, men den stopper han altså.

“Han har ikke fortalt mig om det, og jeg er meget chokeret. Jeg har opsagt samarbejdet på stedet,” siger Khattab til avisen.

Khattab vil fortsætte karrieren, men det står lige nu ikke klart hvor.

Kilde: Ekstrabladet.dk, Foto: Team Sauerland / KGZ Fougstedt
Kommentarer