Årets danske boksenyhed var et dødsfald. Mogens Palle arrangerede sit afskedsstævne, og døde få måneder senere. Det fyldte en del i den offentlige omtale af dansk profboksning. Men der skete dog også lidt andet i en professionel sportsgren, der indtil videre lever og fortsætter med at skabe oplevelser for boksefans.
Det blev dog lidt af et mellemår for aktivitet på dansk grund. Det blev til 5 danske profstævner, 3 arrangeret af TK Promotion, 1 af Danish Fight Night og 1 af Team Ljungquist. Desuden boksede et par proffer på amatørstævner, senest Danny Jensens profdebut. Og så var der et par udlandskampe, der blev store danske boksebegivenheder.
Mahfoud og Madsen på den store scene
”Kassekampen” er et gammelt begreb i dansk profboksning. Navne blev bygget op til, at de kunne tage ud og høste udbyttet mod internationale stjerner. Ofte var det mere eller mindre afslutningen på karrieren, men det behøver det ikke at være for Sarah Mahfoud og Simon Madsen.
Mahfoud var med dygtigt promoterarbejde blevet ubesejret IBF-verdensmester. Det gav pote i form af en unification mod WBC/WBO-verdensmester Amanda Serrano i Manchester. Og selv om Mahfoud ganske som ventet var langt fra at vinde, så leverede hun en tapper indsats, hvor hun endda kom ind i kampen, da Serrano mod slutningen satte tempoet ned. Det kan hun godt bygge videre på.
Og Madsen leverede en lige så behjertet indsats, da han på et Matchroom VM-stævne i Arizona gik tiden ud og endda vandt en omgang mod det amerikanske håb Austin Williams. Ligesom for Mahfoud er det magiske 0 fjernet fra rekordlisten, men Simon Madsen fik vist, at han godt kan tale med på et fint niveau.
Også i udlandet, men på langt mindre scener gjorde Kim Poulsen comeback i Østrig, senest med et skuffende nederlag. Frank Madsen tabte i Letland og Finland, og han skal i denne måned bokse i Norge. Oliver Zaren fik en enkelt sejr i Tyskland, men der er blevet stille siden. Og også i Tyskland fik Hamza Hussein profdebut.
Fortsat lokalt fundament i faste byer
Bortset fra udlandskampene baserede dansk profboksning sig i det forløbne år på trygge, velkendte og hjemlige lokaliteter. Der blev ikke eksperimenteret og vundet nyt land, bortset fra at Dina Thorslund var flyttet fra Struer til nærliggende Holstebro.
TK Promotion fortsatte, hvor de slap i 2021: I Dina Thorslunds hjemby. På Jacob Banks hjemmebane i Kolding. Og i promoter Kasper Høyer Holgersens domæne i Ringkøbing. Det mønster ser ud til at fortsætte i 2023.
Da Danish Fight Night vendte tilbage efter godt to års coronapause, skete det i vante rammer i Frederiksberg-Hallerne. Og da Team Ljungquist startede den selvstændige stævneaktivitet, skete det i hans gamle amatørhjemby, Nykøbing Falster – i en hal hvor DFNs Oliver Meng tidligere har været trækplaster.
Oliver Møllenbergs trafikulykke sidst i 2021 har betydet et stop som aktiv bokser, og det medvirker til, at Gilleleje BKs store årlige stævne også i år bliver uden profkampe, efter at Gilleleje i 2019 og 2020 ellers var blevet profbokseby.
Og et bebudet GBA-Ribestævne blev ikke til noget. Det ser ud til at Robert Larsens team også i 2023 kommer til at få deres aktivitet i Tyskland.
Mediernes omtale af profboksning, og boksning generelt, er på samme måde blevet mere lokal end national. Skal man finde boksestof, også om professionel boksning, skal man oftest finde det i lokale og regionale aviser – altså med mindre at det handler om amerikanske boksere, der begår kriminalitet, for så skal det nok komme i Ekstra Bladet.
Reelt er det kun Sarah Mahfoud, der er blevet et nationalt medienavn, udover for boksefans. Som vi skrev efter 2021 – DFN vandt mediekampen i 2021, uden at arrangere en eneste kamp. Det gjorde de også i 2022, demonstreret ved DRs sportsshow forleden, hvor familien Palle og Palleboksere kom i fokus, mens den regerende verdensmester Dina Thorslund ikke var at se.
Pænt år for titelkampe i Danmark
Målt på titelkampe var 2022 absolut ikke noget dårligt år for dansk profboksning. Dina Thorslund og Sarah Mahfoud forsvarede VM-bælter hos henholdsvis WBO og IBF, og Mahfoud fik som tidligere nævnt sin unification. Enock Mwandila Poulsen kunne smykke sig med EBUs traditionsrige EM-bælte.
Kem Ljungquist vandt sin første proftitel, WBC International. Jacob Bank forsvarede ganske vist ikke sit WBO Youth bælte, men Oliver Meng vandt for anden gang en Youth titel, denne gang hos WBC. Især de store titelkampe som Thorslund-Carreno, Mahfoud-Meinke og Poulsen-Petitjean giver en status for året, der må være godkendt fordelt på fem profstævner.
Når undercard matchninger ikke når barren
Efter et Holstebrostævne i april med et usædvanligt højt modstanderniveau, seks kampe der alle gik tiden ud, og tre med danske nederlag, så faldt undercard-matchninger lidt rigeligt i den anden grøft i Nykøbing i september og i Kolding i oktober.
At Jacob Banks ellers på papiret gode modstander i Kolding valgte at finde en hurtig vej ud med en skade, den slags kan være svært at gardere sig imod. Men ingen kampe gik tiden ud, og et stævne med 11 påbegyndte omgange, fordelt på fem kampe, det var en svipser. Og i Nykøbing blev et lavbudget undercard plaget af afbud, og det endte med samlet 5 påbegyndte omgange til at bage op til Ljungquists hovedkamp.
Noget tyder på, at både TK Promotion og Team Ljungquist har lært af det, for meldingerne tyder på mere komplette stævner i Holstebro i februar og Døllefjelde-Musse i maj. TK står med alle muligheder for at lave et rigtig stærkt stævne i Holstebro, også efter at Mikkel Nielsen og Ditlev Rossing gjorde comeback i eftersommeren, og Jacob Bank fortsatte sin gode udvikling i 2022.
Hvad vi IKKE fik i 2022
Den meget omtalte danskerkamp mellem Dina Thorslund og Sarah Mahfoud forduftede ud i tåger af tabte penge. Og Thorslund fik ikke den unification, hun og hendes bagland har jagtet. Faktisk var det svært i sidste halvdel af året overhovedet at få en meningsfuld kamp arrangeret. Gode udenlandske navne står ikke ligefrem i kø for afprøve kæber og ribben mod Thorslunds handsker.
Danish Fight Nights comeback blev ikke fulgt op. Det hænger naturligvis sammen med Mogens Palles død, Mahfouds udlandskamp og Enock Mwandila Poulsens forventede titelforsvar i Frankrig efter et tabt purseoffer. Og som tidligere nævnt, Robert Larsen kom ikke i gang i Danmark.
Selv om Thorslund vs. Mahfoud altså har fortonet sig, så tyder noget på, at danskerkampe kan komme i fokus i 2023. Den første, Payman Akbari vs. Danny Jensen, er allerede annonceret til Holstebro. Og så vil det være en skuffelse, hvis 2023 ikke bliver året, hvor Dina Thorslund får større kampe i udlandet. Vi venter også på, at Enock Poulsens titelforsvar i Frankrig bliver meldt officielt ud.
Og hvis TK Promotion kan holde kadencen i Danmark. Team Ljungquist måske kan lægge endnu en sten på Kem Ljungquists vej til noget større. Og DFN kan få gang i lidt stævneaktivitet, der kan få Mahfoud og Meng i aktion. Så kan det såmænd blive et fint 2023.
Årets danske bokser 2022:
Kem Ljungquist
Årets kamp med dansk deltagelse 2022:
Amanda Serrano vs. Sarah Mahfoud
Årets danske knockout 2022:
Jacob Bank over Idaas Redjdal, KO3
Årets danske stævne 2022:
Danish Fight Night i Frederiksberg Hallerne, april
Årets danske promoter 2022:
TK Promotion
