Brian Mathiasen: Karaxha er svag favorit

Ifølge boksekommentator Brian Mathiasen kommer Mikkel Nielsen ikke til at tage til Belgien som favorit til fredagens WBF-titelkamp mod Meriton Karaxha.

“Mit største spørgsmål er, om han har haft mulighed for at træne hårdt nok op til den her kamp. Hvis han er i form, så har han bestemt en chance for at vinde dernede. Karaxha er stadig svag favorit i mine øjne. Det bliver hårdt at gå 12 omgang, men hvis Mikkel har holdt træningen ved lige, så kan og vil han vinde kampen. Modstanderen er en god fighter, men er i mine øjne ikke speciel dygtig,” siger Brian Mathiasen i en pressemeddelelse.

Han mener, at de belgiske arrangører kan få en overraskelse.

“Det korte af det lange er, at Mikkel bestemt ikke er uden chancer. Når man får tilbudt kampen med så kort varsel, så er det fordi arrangørerne regner med at fange Mikkel på et dårligt tidspunkt. Men de kan blive slemt overrasket. Hvis Mikkel er i form, så har han en chance,” siger Mathiasen, der mener, at kampen kan være med at definere Nielsens fremtidige karriere.

“Det er en god skalp for Mikkel. Det er også en større kamp end hans seneste titelkamp, fordi han tager den på udebane. Det giver respekt”, vurderer han.

Kommentarer