Dzindo: Fedt at gøre Vejle til bokseby igen

Den 9. november løber Vejle Professional Boxing Night af stablen i Vinding Idræts Center i Vejle. Og co-promoteren bokser også hovedkamp, for Haris Dzindo og hans Bulletproof Promotions arrangerer stævnet sammen promoter Dalibor Ban og hans Kobra Boxing Promotion.

“Jeg håber på, at arrangementet bliver taget godt imod. Det kunne være fedt at være med til at gøre Vejle til en bokseby igen. De jyske mesterskaber skal jo også afgøres her i år. Og så synes jeg, det er stort, at Vejle bliver vært for en titelkamp,” fortæller Haris Dzindo til Vejle 24.

Udover Dzindo, der efter planen bokser om to mindre titelbælter, så er foreløbig også Michael Nielsen (1-0) , Almir Skrijelj (11-2) fra Montenegro og engelske Freddy Kiwitt (16-2) offentliggjort til stævnet.

Kilde: Vejle24.dk
Kommentarer