Polske Jakub Laskowski (4-32-1) har allerede to gange optrådt på danske boksestævner. I 2021 tabte han på points til Payman Akbari i Ringkøbing, og i februar i år tabte han på points til Elias Idrissi i Kolding.
Nu skal Laskowski endnu en gang til Danmark på sin rejse som journeyman, der ellers oftest fører ham til britiske stævner. Den 23. november i Kolding møder han nemlig Francis Fordjour (3-0).
Den 29-årige polak er en rutineret og hårdfør journeyman, der kun er blevet stoppet 2 gange i sine 32 nederlag. så Fordjour kan måske se frem til for første gang at skulle gå alle omgange til en pointsafgørelse.
Laskowski har blandt andet gået tiden ud mod Campbell Hatton, Steven Cairns og Henry Turner. Polakken er i skrivende stund nr. 1.450 i letweltervægt på BoxRec, hvor Fordjour er nr. 1.202.