I 2022 var georgiske Paata Aduashvili (10-35-3) en tur i Ringkøbing, hvor han blev stoppet af Kem Ljungquist. Nu skal Aduashvili igen til Danmark, for på lørdag den 14. oktober i XL Byg Arena i Ryomgård træder han til som sen erstatningsmodstander til Morten Givskov (2-0).
Givskov skulle i Ryomgård have mødt venezuelaneren Johnny Michelena, men der gik kludder i dennes flyplaner, så rutinerede Aduashvili er trådt til som erstatning. Georgieren er blevet stoppet i 20 af sine 35 nederlag, af navne som Enrico Kölling, Firat Arslan og Lenar Perez, mens han gik tiden ud mod Shefat Isufi.
Nu 29-årige Aduashvili var også i Danmark i 2016, hvor han tabte på points til Kasper Fruensgaard. Han er i skrivende stund nr. 774 i sværvægt på BoxRec, hvor Givskov er nr. 659.