Jacob Bank droppet til DaBUs landshold

Jacob Bank skal profdebutere i Struer den 26. september. Inden da var han udtaget til DaBUs landshold mod Sverige i Vejle på lørdag, en kamp han regnede med at bokse. Men det kommer han ikke til, skriver Vejle Amts Folkeblad. For DaBU har valgt at droppe ham.

“Forklaringen er, at Jacob Bank har valgt at blive professionel, og vi har aldrig benyttet professionelle på vores amatørlandshold.  Det kan kun blive aktuelt, såfremt der foreligger en aftale mellem promotoren, bokseren og DABU, og det gør der ikke. Jeg læste i Folkebladet, at Jacob Bank var blevet professionel, og dermed er han ude af mine hænder,” siger elitechef Thomas Kyø til avisen.

Bank erstattes af Nikki Møller Nielsen. Sebastian Terteryan har meldt afbud til landskampen på grund af en skade, og han afløses af Sune Heltberg. Der er udsolgt til stævnet, der vises direkte på DR og genudsendt på Sport Live.

Landskampsprogrammet ser således ud:

52 kg: Amalie Manich, Hornslet-Tove Lundberg, Sverige
57 kg: Melissa Mortensen, Varde AK-Stephanie Thor, Sverige
60 kg: Frederik Lundgaard Jensen, Pandrup-Nebil Ibrahim, Sverige
64 kg: Nikolai Terteryan, BK Wedala-Hampus Broman, Sverige
69 kg: Sune Heltberg, Jyden Aalborg-Adel Belalia, Sverige
75 kg: Nikki Møller Nielsen, BK Wedala-Adam Chartoi, Sverige
81 kg: Amre Allman, Herlev-Liridon Nuha, Sverige
91 kg: Patrick Lika, BK Wedala-Viktor Olsson, Sverige
+ 91 kg: Morten Givskov, BK Vitus Horsens-Kevin Järlinge, Sverige.

Kilde: Vafo.dk, Foto: EUBC
Kommentarer