Micki Nielsens træner: Vi manglede kvalificeret sparring

Micki Nielsens fysiske form var, hvor den skulle være. Og han og træner Gutte Løiborg havde forventet kvalificeret sparring op til EM-kampen mod Yves Ngabu. Men den kom ikke i tilstrækkeligt omfang.

“Der er ingen tvivl om, at formen ikke fejlede noget overhovedet. Alt har været godt. Undtagen manglende kvalificeret sparring. Jeg vil slet ikke forklejne de folk, vi har haft inde og sparre med Micki. Det har bare til syvende og sidst ikke været godt nok – alt kredit til dem, men vi har manglet sparring, hvor vi er blevet presset lidt ekstra,” siger træner Gutte Løiborg til Ekstra Bladet.

Han vil ikke rette pegefingeren mod nogen ansvarlige.

“Jeg kunne aldrig drømme om at…. Der burde bare have været noget mere kvalificeret sparring. Jeg havde fået lovning på det og havde en forventning om det, men der kom sgu ikke noget. Og det er bare ærgerligt,” siger han.

Kilde: Ekstra Bladet, Foto: Team Sauerland
Kommentarer