Oliver Møllenberg melder om god form, inden han lørdag skal møde albanske Kristian Bejko ved en boksestævne i forbindelse med Græsted Veterantræf.
“Jeg tog en fysisk test med Thomas Macon for halvanden uge siden og jeg er i topform,” siger Oliver Møllenberg i en pressemeddelelse.
Han er nu færdig med den hårde træning op til kampen.
“Jeg skal have en omgang massage og træne en smule. Det har været 10 hårde uger, men man skal forvente en lige og hård kamp. Jeg ser frem til den,” siger Møllenberg, der forventer en modstander, der også er velforberedt.
“Vi følger hinanden på Instagram og jeg har holdt lidt øje med ham. Han ser ud til at være ligeså forberedt som jeg, og virker til at være en seriøs sportsmand. Jeg forventer, at det bliver en hård kamp,” melder han.