Officielt: Samarbejde stoppet mellem TK Promotion og Sauerland

Samarbejdet mellem Team Sauerland og TK Promotion er gået i stå, næsten inden det var startet op med stævnet i Struer i sidste måned. Det fortæller promoter Kasper Høyer Holgersen (til højre på billedet sammen med promoterpartneren Thomas Madsen) til Ekstra Bladet.

“Vi indgik før Dina Thorslunds titelforsvar i september en aftale med Team Sauerland om et samarbejde om tre stævner. Men nu vil de ikke være med ved vores kommende stævne i december. Det virker som om, de kun kommer for at lave hurtige penge. Og så skal de hurtigt afsted igen. Nu må vi på jagt efter en anden samarbejdspartner til vores stævne i december,” siger Kasper Høyer Holgersen fra TK Promotion til Ekstra Bladet.

Det afbrudte samarbejde betyder med al sandsynlighed også et stop for Sauerlands samarbejde med Viasat/TV3. Den aftale udløber ved årsskiftet.

Kilde: Ekstra Bladet, Foto: Boksenyt
Kommentarer