Palle vil igen have Patrick Nielsen vs. Jeppe Morell

For blot et par dage siden brød Patrick Nielsen med promoter Peder Forsman, så han nu står uden promoterløs. Og promoter Mogens Palle er ikke sen til at reagere. Han vil have Patrick Nielsen til at møde Jeppe Morell, måske allerede i maj.

“Det er tiende gang, jeg giver ham et tilbud, så du kan jo kalde det et jubilæumstilbud. De andre gange har jeg fået et åndssvagt svar fra hans bagland, men jeg har ikke noget imod Patrick. Nu har han fået et konkret tilbud, og det kan også godt blive en titelkamp. Samtidig kan de to jo afgøre det danske mesterskab i letsværvægt mellem sig,” siger Mogens Palle til Ekstra Bladet.

Palle afviser ikke muligheden af at lave en aftale for flere kampe.

“Jeg har ikke noget imod at tale med ham. Jeg har aldrig mødt ham, men måske kunne vi godt indgå en aftale om flere kampe,” lyder Mogens Palles svar.

Patrick Nielsen vil indtil videre ikke udtale sig om tilbuddet.

Kilde: Ekstrabladet.dk, Foto: Boksenyt
Kommentarer