Serbiske Nina Radovanovic melder sig i absolut topform til lørdagens WBO VM-kamp mod Dina Thorslund i Struer.
“Jeg føler mig i den bedste form nogensinde. Jeg har haft god tid til at træne op til denne kamp, og jeg har aldrig været bedre forberedt i hele min karriere,” siger Nina Radovanovic i en pressemeddelelse.
Hun har set, at Thorslund taler om en KO-sejr, og det giver hun ikke så meget for.
“Det er helt okay at komme med forudsigelser, men det er ikke noget, jeg beskæftiger mig med. Jeg kommer og gør mit job på den bedst mulige måde. Jeg har forberedt mig hele mit liv på den her chance. Det er en kæmpe mulighed for mig, og jeg vil gøre alt for at udnytte den,” siger den serbiske kvinde, der ser svagheder hos Thorslund.
“Ja, det gør jeg helt sikkert, men jeg kommer ikke til at afsløre mine game plan,” fastslår Radovanovic.
Nina Radovanovic mener samtidig ikke, at Thorslund skal bruge for meget energi på at spekulere i en eventuel danskerkamp mod Sarah Mahfoud.
“Jeg vil anbefale Dina, at hun holder hovedet koldt og fokuserer på kampen mod mig i stedet for at snakke for meget om fremtiden, Jeg er klar til at bokse mit livs kamp, og det bør du også være,” melder hun.
Foto: Team Sauerland/Nina Radovanovic PR-foto