”Hvad der kan gå galt, vil gå galt.”
Det var tæt på, at Murphy’s lov blev mottoet før lørdagens Danish Fight Night i Royal Arena.
Fra en hovedkamp, der var tæt på at gå i vasken, fordi den ene part (måske med bagtanker) ankom for skadet til at bokse, og en erstatningsmodstander der endda fredag måtte kæmpe med et forsinket fly. Og inden da en masse brok med den oprindelige tyrkiske modstander og WBC.
Til en forkamp, der måtte aflyses, fordi en langfingret georgisk journeyman ikke kunne stå for fristelserne i det nærliggende Fields, og endte i politiets varetægt. Og et andet sent afbud, der ledte til en tragikomisk forestilling med svenske Mikaela Lauren.
I forvejen lignede stævnet – bortset fra en Thorslund-hovedkamp – mildt sagt ikke det mest ophidsende i dansk boksehistorie. Og undercardet blev da også en tynd kop the. Men selv om spændingen som ventet udeblev, så var der lyspunkter.
Den indlysende opmuntring var naturligvis feberredningen, der gjorde det muligt for Dina Thorslund at gå i ringen i en VM-kamp mod en acceptabel modstander. Og Thorslunds overbevisende sejr. Men også undercardet bød på et par lovende momenter, selv om det absolut ikke var i spændende kampe.
Pæne præstationer mod begrænset modstand
Debutanten Francis Fordjour nåede kun at være i ringen i knap tre minutter. Og den georgiske modstand var ikke skræmmende. Men Fordjour nåede faktisk at demonstrere en stil og power, der ser ud til at ligge godt til en god professionel karriere.
Hamza Hussein viste fortsat god udvikling og viste mere kraftfuld boksning end tidligere mod en hårdfør modstander, og han fik sin erfaring med 6 omgange. Som nu nr. 158 på BoxRec, med 6-0 i cifre, må det være tid at steppe Hussein lidt op mod mere interessant modstand. Boudigaards sejr er svær at bedømme mod en modstander, der ikke kom for at kæmpe sin chance. Boudigaard gjorde da, hvad han skulle. Men han skal nok stadig et stykke tid matches med omhu.
Mathias Hansen fik slet ikke sine 6 x 2 minutter, fordi hans modstander altså var i politiets varetægt. Men han er annonceret på programmet i en profkamp på Aabenraa Bokseklubs stævne den 9. marts, og så må han få sin kamptræning der.
Fra forkampe på det niveau, vi så lørdag, så er der dog langt til, at Danish Fight Night kan basere stævner i Royal Arena på disse navne. Et stykke tid fremover kan meget komme til at hvile på eventuelt flere Thorslund-kampe og på Oliver Meng, mens vi venter på, hvor det hele lander med Enock Mwandila Poulsen og Sarah Mahfoud.
Mediernes ene øje
Dina Thorslund fik altså forsvaret og bevaret sine titler. Og hun fik i den forbindelse en medieomtale, der faktisk var mere omfattende, end når hun har bokset større kampe end denne – for eksempel da hun i september i Holstebro vandt sin unification mod Yuliahn Avila
Det er muligt, at TV2 News troede, at Thorslund er 38 år og aldrig før havde bokset udenfor Jylland. Men selv om medierne kan være lidt énøjede, så kan det måske åbne for, at de nu vil omtale Thorslund i mere end samme sætning som Mahfoud. Det er ved at være sidste udkald efter en karriere, der sportsligt har været uden sidestykke i dansk kvindeboksning – Mahfoud inclusive.
Boksemæssigt gjorde Thorslund lørdag det, hun skulle, efter meget kort tid til at indstille strategien mod en ny modstander. Der skulle lægges konstant pres på Romero, så den spanske bokser ikke fik plads og lov til at komme i gang.
Når Romero fik lidt luft til at slå, så var hendes højre sving ganske kraftfulde, men efter et par omgange havde Thorslund konstante pres taget helt over. Det var måske ikke altid smukt, men det var velovervejet og effektivt.
De sidste etaper for Thorslund
Dina Thorslund meldte allerede før stævnet ud, at hendes aktive karriere nærmer sig en målstreg. Og at de sidste mål er at prøve at få de sidste bælter (IBF og WBA) føjet til WBO og WBA-bælterne.
Mahfoud-kampen bliver stadig bragt op, men det er nok mest, fordi medierne helst vil høre det. Et mål kunne også være den store udebanekamp – Thorslunds hidtil største udlandskamp har været en forkamp på et World Boxing Super Series stævne i Schwerin tidligt i karrieren. Men her har Thorslund en udfordring, selv om hun har to bælter at bringe til bordet: Hun er for stærk.
Da teamet bag Amanda Serrano valgte Mahfoud, var det jo ikke blot fordi, at Mahfoud havde et bælte. Det var også fordi, at Serrano-lejren vidste, at hun med stor sikkerhed kunne vinde. En tilsvarende logik lå bag valget af Poulsen til Azim. Sådan kan en udenlandsk promoter ikke se på Thorslund som modstander til WBA-mester Nina Hughes og IBF-mester Miyo Yoshida.
Status på titlerne
Hughes har fornylig skiftet promoter fra Matchroom til amerikanske Lou DiBella, som også har Yoshida i stalden, når japaneren har overstået en option hos Matchroom. Hughes har netop fået costaricaneren Julianna Acevedo som mandatory. Hun skal først formentlig forsvare på udebane mod australske Cherneka Johnson, selv om kampen venter på at blive officielt annonceret.
Den tidligere IBF-mester Ebanie Bridges taler om en rematch mod Yoshida, men Yoshida har åbenbart en mandatory mod amerikanske Shuretta Metcalf at tage sig af – hvem der så end skal arrangere den – og Bridges vil have en anden kamp først under alle omstændigheder.
Hughes ville tidligere på vinteren have et voldsomt beløb for at møde Thorslund, men hun taler stadig om at møde Thorslund om alle titlerne efter en unification om IBF-titlen. Men der er altså stadig meget lang vej, og mange brikker i puslespillet at lægge, før vi når dertil. Og så er spørgsmålet, om DiBella vil være interesseret. Han har angiveligt en ambition om at få kontrol med kvindernes bantamvægt.
Det kan efterlade Thorslund med en kamp mod selvsamme Seren Cetin, som ikke kunne bokse i lørdags. Hun er stadig WBC mandatory, og meget tyder på, at tyrkerne vil gøre en del for at få kampen til Istanbul. Det er langt fra et utænkeligt scenarie, at WBC udskriver et nyt purseoffer.
Når jeg skriver om en stor udlandskamp som et sidste udråbstegn på eftermælet, så er det altså ikke Istanbul, jeg mener. Ender det hele ud i, at Thorslund bliver tvunget på udebane mod Cetin, så er det meget tænkeligt, at WBC-bæltet bliver droppet.
Sker det, så kan Thorslund sidste etaper meget vel være én eller to kampe mere i Danmark. Men så er hun også nået meget langt. Én VM-kamp mere, så har hun tangeret Mikkel Kesslers danske rekord på 11 VM-kampe i træk. Hun har været verdensmester i to vægtklasser og i to forbund. Og hun har vundet The Ring bæltet. Dina Thorslund har allerede cementeret sin status som Danmarks bedste kvindebokser nogensinde.
