THE AFTERMATH: Promoterkampen II

Fra den 18. maj til den 7. juli – altså på 47 dage – fik fem danske promoterer arrangeret fem professionelle stævner i Danmark (plus en enkelt profkamp på et amatørstævne i Græsted).

Stævnerne bragte en snes danske profboksere i aktion, plus et par store håndfulde udenlandske gæsteboksere. Det er en uhørt situationen i dette lille land, hvor et reelt promotermonopol i årtier var standarden. Er det en god situation?

Tja, en rigtig, hardcore boksefan kan vel ikke få for meget boksning. Men for det brede publikum? Hmm, hvis vi ser på tilskuerinteressen for hvert enkelt stævne, så er der noget, der tyder på, at konkurrencen er for hård til, at interessen kan bygges op for de enkelte arrangementer. Der var over en bred kamp alt for mange tomme sæder til de fem stævner.

Samtidig er det værd at bemærke, at der før burstet med fem stævner på 47 dage var gået tre måneder med kun én profkamp på dansk jord. Så det er ikke sådan, at ret mange boksere har fået ret mange kampe. Oliver Møllenberg har bokset 4 kampe på 6 måneder, Kem Ljungquist, Mikkel Nielsen, Haris Dzindo og Heva Sharif 3, inclusive kampe i udlandet, og resten 2 eller mindre.

Så selv om flere af stævnerne såmænd bød på sportslige opmuntringer og adskillige kampe af ganske fin og underholdende kvalitet, så tegner der sig et billede af en næsten naturstridig situation, der må udkrystallisere sig i den nærmeste fremtid – men i hvad?

Jeg føler mig ikke sikker på ret meget lige nu, jeg har bare en fornemmelse af, at selv i en tid, hvor boksere kan skifte mellem profboksning og amatørboksning, så er et virvar som dette ikke holdbart. En udskilning ligger i kortene.

Thunder from Down Under i Horsens
Den største opmærksomhed ved de fem stævner tiltrak Dina Thorslund sig nok i Horsens – alene af den grund, at hendes kamp blev set af vel et stykke over 40.000 seere på TV3+ (gennemsnittallet fra kl. 21 var 36.000, så peaktallet har været et godt stykke højere). Tilskuertallet i hallen var ikke imponerende, uanset hvilket tal, man tror på.

Thorslund gjorde det overbevisende i VM-forsvaret mod April Adams, der var tapper men chanceløs. Alligevel efterlader kampen flere spørgsmål end svar. Vil Thorslund – der fik et lille brud på hånden i kampen – blive i superbantam, hvor hun er verdensmester, eller går hun i fjervægt?

Bokser hun i Danmark eller udlandet næste gang? En kamp i fjervægt mod WBO-mester Heather Hardy i USA har været nævnt, og det samme har en kamp mod Elena Tissen på udebane i Tyskland? Og bliver hun hos Team Sauerland, der efter at Thorslunds tidligere manager forlod gamet har været underligt handlingslammede i forhold til at udvikle hendes status som dansk stjerne?

På undercardet fortsatte en lidt tungt  boksende Kem Ljungquist sin stilfærdige udvikling mod en spansk modstander, der var bedre, end nogen gerne ville gøre ham til. Haris Dzindo leverede en ganske flot hurtig knockout, selv om han var ved at spolere sin egen fest ved at kaste den faldende modstander ned på dum facon.

Frederik Hede Jensen var måske heldig med, at hans modstander var overtændt og blev disket, for Hede havde ganske store problemer med spanieren. Landry Kore måtte kæmpe med både Tomas Bezvoda og en brækket kæbe, inden han fik sejren. Og så blev det til debutsejre til de lokale navne Amer Rasinlic og Michael Nielsen.

Og så skuffede både svenske Joanna Ekedahl, der blev slidt ned af sin serbiske modstander og norske Kai Robin Havnaa, der så ud til at tabe de første to omgange, inden gassen gik af den georgiske modstander.

Poulsens triumf og Morells held i Randers
I Randers tog Enock Mwandila Poulsen endnu et flot skridt i en karriere, hvor han kamp for kamp har overrasket og overbevist skeptikere. EBUs EU-titelbælte blev hentet med en klar og fortjent pointsejr over den solide polak Michal Syrowatka. Det bør åbne ganske spændende perspektiver, når han igen er kampklar efter en mindre knæoperation.

Jeppe Morell fik på papiret sin bedste sejr og sin første titel – IBF Baltic titlen – men den sejr over smarte Dayron Lester var der næppe mange andre i Randers-Hallen end de svenske og finske sidedommere, der kunne se. Og i modsætning til Mwandila har Morell på trods af en seriøs og hårdtarbejdende indstilling endnu ikke for alvor formået at slå sig ud af den skepsis, der har mødt ham.

På undercardet havde Ditlev Rossing fået hentet amerikaneren Demetrius Banks ind som sen erstatningsmodstander. Bansk havde kun vundet én af sine sidste ni kampe, men han havde dog rutinen til at give Rossing en udmærket holde-i-gang kamp, inden den blev stoppet i 8. omgang. Oliver Meng viste talentet mod den ganske habile franskmand Flavien Bogongo, og Victor Ramon fik sin forventede debutsejr.

Hvad er så næste skridt for Danish Fight Night, som har en god PR-maskine i Ekstra Bladet, der streamer stævnerne? Rygter har talt om en VM-kamp mellem Sarah Mahfoud og den canadiske WBA/WBC-mester Jelena Mrdjenovich. Efter et overraskende hårdt titelforsvar mod Vissia Trivato bokser canadieren dog næppe før tidligst oktober.

I Q Cirkus i Aabenraa
For 100 år siden turnerede profboksning ofte rundt i det danske land sammen med omrejsende cirkus’er. I Ringriderteltet i Aabenraa fik boksningen en tilsvarende ramme, men boksningen var ikke mindst i hovedkampen seriøs nok. Og da en sponsor havde købt billetterne til gratis uddeling, var det lykkedes at trække nogen hundrede tilskuere til stolerækkerne.

Det var dog ikke mange, der sad på stolene under slagsmålet mellem Mikkel Nielsen og mexicanske José Guerrero. De stod. Mexicaneren var bedre, end jeg troede, og han fik efter en medrivende kamp sejren med 95-94 hos alle tre sidedommere – og der er vist ikke mange andre lande end Danmark, hvor så lige kampe ikke går til hjemmebokseren. Nu må Nielsen så leve med et nederlag på rekordlisten, men han vandt respekt for en mandfolkeindsats.

På undercardet prikkede en småskadet Abdul Khattab sig til en solid sejr over den gennemrutinerede polske veteran Rafal Jackiewicz, der brillerede ved at slutte omgangene før klokken. Ali Mohamed kom tilbage efter to års pause med en hurtig sejr, og Mahdi Jallaw gjorde sig også hurtigt færdig i en mismatch. Oliver Møllenberg og Jacob Porsgaard måtte gå alle fire omgange i deres sejre, mens Oliver Zaren fik en TKO-sejr i debuten.

Afghansk-norske Jamshid Nazari var velboksende i sin kamp, mens hollænderen Alicia Holzken måtte slide mere end ventet for en sejr, der på dommersedlerne så større ud, end den reelt var.

Udover Mikkel Nielsens publikumskamp så var aftenens mest bemærkelsesværdige begivenhed vel, at Patrick Nielsen var til stede ringside – og tilsyneladende er på vej til Q Pro Boxing. Stalden har etableret en ppv-streaming model, der denne gang trak et par tusinde seere, og med navne som Nielsen og måske andre store danske navne, så kan det blive interessant, hvad det kan udvikle sig til.

Forstads-Domination i Viby
Veteranen Lolenga Mock var trækplastret, da promoter Mohammad Tehrani i samarbejde med internationale MTK Global arrangerede Domination Fight Night i Aarhus-forstaden Viby. MTK havde givet Mock muligheden for at vinde en såkaldt VM-titel i det lille forbund IBA, i en rematch mod Mateo Veron.

Den begivenhed havde lokket nogen hundrede mennesker ud forbi Viby Torv. Hvor mange mennesker, der så tv-streamen, er usikkert, men det hjalp næppe på tingene, at ingen rigtigt havde markedsført, at stævnet blev vist på skærmen. Det blev et lidt rodet og kaotisk arrangement, men dog med nogen hæderlige boksekampe på stævnet.

Mock fik knebet sin titel hjem på en diskutabel split decision, efter en hård kamp hvor Mock flere gange viste en sårbarhed, han ikke tidligere har været kendt for. På undercardet fik Haris Dzindo endnu en sejr, mens både Shariyar Weissi og Frank Madsen kom tilbage efter lang tids kamppause.

De mest interessante navne på undercardet var nok de to uzbekiske tidligere amatørstjerner Tojibaev og Zoirov. De vandt begge, sidstnævnte i en mismatch der nok ikke have burdet være godkendt. Og godkendt burde den lettiske debutant Pauls Vilbergs heller ikke have været. Han havde ganske enkelt ikke lært at bokse, og hans KO-nederlag mod Louison Loizou kunne være gået helt galt.

Næste Domination Fight Night ? Well, lige nu er der ingen indikationer. For Mock havde mange vel håbet, at dette skulle blive den 47-årige boksers afskedskamp. Det er så ikke meldingen nu, hvor Mock håber på at kunne tjene en skilling på titlen – som IBA knap nok kan finde ud af, om han har, selv om han står som verdensmester på deres website? Det bliver interessant at se, om MTK kan gøre mere for ham.

Svensk aften i Køge
Hadi Hamane havde 7 boksere i aktion i hans promoterdebut i Ravnsborghallen i Køge. De 6 var svenske. Det fik mange til at klø sig i nakken og spørge, hvad egentlig tanken med det var? Og den tanke er tilsyneladende, at det primært er en svensk satsning, med en række stævner i Sverige i efteråret, bortset fra måske et stævne i Køge igen den 23. november.

Det afspejlede sig så i manglende dansk interesse for Køge-stævnet, bortset fra et lille lokalpublikum til Hamanes danske indslag, den 36-årige cruiservægter Wissam Khattar, der fik lov til at leve profdrømmen ud med en pointsejr over serbiske Admir Oglic.

Der er langt større sportslige perspektiver i en række af Hamanes svenske navne, hvor flere har flotte amatørkarrierer med svenske mesterskaber bag sig. Når de får bedre modstandere end de forsigtige matchninger, så kan der sagtens være gode karrierer i vente for Gnas, Berhane med flere. Og måske svensk interesse. Men dansk? Nah…?

De næste måneder?
Hvis vi ser på det næste halvår på denne sides boksekalender, så popper der såmænd endnu et par nye promotersetup’s op. Haris Dzindo og Dalibor Ban vil lave stævne i Vejle den 9. november, og der står en lokal amatørklub bag et pro-am stævne i Vordingborg den 30. november.

Q Pro Boxing har to datoer i kalenderen, den 5. oktober i Gilleleje og den 1. november i Herlev, og Hamane vil angiveligt gentage sit svensk-party i Køge den 23. november. Vi venter stadig på nye datoer fra Team Sauerland og Danish Fight Night – og der er i skrivende stund ikke mange indikationer.

Kommentarer