Frederik Hede Jensen (4-1) havde fået modstander, der absolut ikke var ufarlig, når man nærstuderede rekordlisten. Ruben Garcia, Spanien (5-7-2) har før vundet på overraskende knockout, så det lignede en risikabel matchning.
Garcia viste da også meget hurtigt sin farlighed, da han havde Hede ramt efter få sekunder. Og selv om Hede fik arbejdet sig ind i kampen, så havde han sine problemer med ikke mindst den spanske højre. Også i 2. omgang fik Hede Jensen problemer, men så fik han hjælp af kampleder Freddy Rafn, der trak Garcia to points for først en for dyb træffer, der sendte Hede ned, og så for at slå efter stop.
Garcia fortsatte offensiven i 3. omgang, men da han igen slog for dybt, valgte Rafn at diskvalificere ham efter 1:09 af omgangen.