Herlev Fight Night bliver til Quaestor Fight Night

Herlev Fight Night har i flere år været et succesfuld årlig bokseevent, bortset fra 2017, hvor stævnet blev afbrudt af uro på tilskuerpladserne.

Nu bliver begivenheden til en Quaestor Fight Night, der den 1. november byder på både professionelle kampe og amatørkampe – eller som det officielt hedder nu: Olympiske kampe.

“Herlev Boxing er en af Danmarks bedste bokseklubber og er kendte for deres stævner. De har i flere år afholdt nogle af Danmarks bedste amatørstævner. Vi ser et kæmpe potentiale i samarbejdet mellem Q Pro Boxing og Herlev Boxing,” siger promoter Thomas Møllenberg i en pressemeddelelse.

Ifølge den officielle plakat er 6 professionelle navne klar til stævnet: Patrick Nielsen (29-3), Mikkel Nielsen (8-1), Ali Mohamed (6-0), Alicia Holzken (5-0), Mahdi Jallaw (2-1) og Landry Kore (10-0-1). Patrick Nielsen skal dog først bokse i Gilleleje den 5. oktober.

Billetterne bliver ikke som tidligere solgt i Herlev Boxing. De bliver sat til salg på Ticketmaster.

Kommentarer