Michael Nielsen: Må tage modstanderne som de kommer

Michael Nielsen skal lørdag i Ringkøbing ikke blot møde en ubesejret modstander. Han skal også møde én, der er tungere end ham selv. Men han tager det, som det kommer, ifølge Horsens Folkeblad.

“Jeg har fået ny modstander. Jeg skulle have mødt en bokser fra Venezuela i sin egen vægtklasse, men nu skal jeg i stedet op mod grækeren Paris Stavropoulos, der er en del tungere end mig. Vi skal bokse i 57 kg. Jeg vil hellere møde boksere i min egen vægtklasse, for jeg har ikke tabt til nogen i bantamvægt. Mine eneste nederlag er, når jeg er rykket en vægtklasse op, men jeg må bare tage modstanderne, som de kommer,” siger Michael Nielsen til Horsens Folkeblad.

Kilde: hsfo.dk, Foto: Michael Nielsen Facebook
Kommentarer