Mwandila Poulsen får Europarangeret sparringspartner

Enock Mwandila Poulsen får solid sparring inden EU-titelkampen mod polske Michal Syrowatka den 15. juni i Randers. Promoter Mogens Palle har nemlig hentet  russeren Petros Ananyan (14-1-2), der i skrivende stund er nr. 106 på BoxRec og nr. 13 på EBUs Europarangliste, hvor Poulsen endnu ikke er rangeret.

“Det er perfekt, at Mogens kan få en bokser af denne kaliber til Aarhus. Min sparringspartner bokser med nogenlunde samme stil som min kommende modstander, så det kan ikke være bedre. Det glæder jeg mig til at opleve. Det bliver i høj grad min sparringspartner, der skal være med til at hjælpe mig til at være skarp og komme i rigtig god form til denne titelkamp,” siger Poulsen i en pressemeddelelse.
Han forbereder sig his træner Thomas Povlsen i Aarhus.
“Grundformen er allerede på plads. Nu gælder det om, at min boksning skal blive så skarp som mulig. Jeg glæder mig til at komme i rigtig god bokseform, for ham jeg skal møde er stærk helt indtil sidste omgang. Jeg skal derfor kunne holde fokus i alle 12 omgange, og det er blandt andet det, som jeg skal forberede mig på med sparringen,” siger Poulsen.
Foto: Danish Fight Night
Kommentarer