Rossing bokser 1. februar

Efter en håndoperation har der været tvivl, om Ditlev Rossing ville blive klar til Danish Fight Night stævnet i Frederiksberg-Hallerne. Men den nu 25-årige cruiservægter melder sig klar til kamp.

“Endnu en fødselsdag tilbragt i træningslokalet. Min næste kamp bliver den 1. februar, og vi startede træningslejren mandag. Jeg ser frem til at levere endnu en stor knockout,” skriver Rossing på Facebook.

Rossing træner igen med Sherman Williams, der som bekendt er vendt tilbage til Danmark for at træne Sarah Mahfoud.

Kilde og foto: Ditlev Rossing Facebook
Kommentarer