Endnu er kampen ikke officielt annonceret, men træner Sherman Williams fortæller, at træningen er i fuld gang til kampen mellem Sarah Mahfoud og Amanda Serrano i Las Vegas. Det fortæller han til Bahamasavisen Freeport News.
“Vi går ind 1.000 procent. Jeg tror på Sarah, og jeg ved, at vi kan gøre det. Amanda er hård og erfaren med 40 professionelle kampe. Sarah har 10 professionelle kampe, god moral og masser af vilje. Vi skriver historie den 11. december i Las Vegas,” siger Sherman Williams til Freeport News.
Han mener, at han har givet Mahfoud nye værktøjer i kassen.
“Sarah er en god elev. Jeg har tilføjet våben til hendes arsenal, offensive bevægelser, en overhånds højre, et venstre hook, ring generalship, at sætte modstanderen op, og nogen af de basale redskaber, der er blevet glemt,” siger Williams.