Kvindernes nr. 1 pound-for-pound på BoxRec, hvor monsteret Naoya Inoue er nr. 1 hos mændene. Det er dansk boksehistorie. Faktisk vildere end 12 vundne VM-kampe i træk, WBC og WBO VM-titler, den sidste i to vægtklasser. Det prestigefyldte The Ring bælte. En 23-0 rekordliste.
Det er lidt tragisk, at de store danske medier ikke rigtig har opdaget, hvor stort et navn, dansk boksning har kunnet byde på de seneste år. Men mediedækning af dansk boksning har desværre nået et lavpunkt, hvor reality-tv er vigtigere end sportslige præstationer.
Nok er BoxRec sådan set kun en privat computerliste uden reel autoritet. Og nok kan listens algoritmer være lidt svære at gennemskue. Men det placerer altså Dina Thorslund øverst på den absolutte verdenstop af kvindeboksning. Og hvor går vejen så videre op?
Det er dilemmaet for Thorslund og hendes team, hvis hun skal nå et par karrieremål mere, inden hun slutter som aktiv. Hvis den karriere altså ikke allerede er slut nu med ”The Last Dance” i Gråkjær Arena i Holstebro fredag aften.
Måske træder hun ud i kold luft fra potentielle unification modstandere eller mestre fra højere vægtklasser, der ikke skal risikere noget. Det kan i hvert fald blive meget dyrt, og desværre er Riyadh Season og deres saudi-arabiske penge der ikke rigtigt til gøre det umulige muligt for kvinderne, som de i øjeblikket er det for mændene.
Kritiske røster mener, at Thorslund mangler at møde store navne i udlandet. Men hvad er mulighederne her? Håbet har senest især knyttet sig til den turnering i bantamvægt, promoter Lou DiBella har prøvet at stable på benene. Det har været svært for DiBella at skaffe de nødvendige penge og tv-dækningen, så det ser tungt ud.
Forleden tog amerikanske Shurretta Metcalf IBF-bæltet fra japaneren Miya Yoshida på en diskutabel pointsafgørelse i en kamp i New York. Det stævne måtte DiBella forære til streaming på ProBox. Masterplanen skulle så være, at Thorslund skal til USA i januar for at møde Metcalf, og vinderen skal så møde vinderen af WBA-mester Cherneka Johnsons titelforsvar før eller efter nytår.
Men plan kræver altså, at Metcalf siger ja. Det har hun på ingen måde indikeret, før eller efter at hun slog Yoshida. Hun har i interviews danset uden om snak om unification, tilsyneladende i et naivt håb om, at hun kan tjene store penge på IBF-titlen. Den drøm havde Yoshida også, så hun har tidligere forhandlet sig ud af en unification med Thorslund, og nu står hun med tomme hænder.
De kommende uger må vise, om Metcalf er til at forhandle med. Thorslund-lejren og DiBella er i løbende kontakt, så muligheden er ikke død. Men den virker heller ikke helt spillevende endnu. Og hvad er så ellers mulighederne?
Andre veje at gå ?
Det virker ikke relevant at rykke tilbage i superbantam. Navnene her er ikke interessante. Engelske Ellie Scotney har IBF og WBO bælterne. Men de bælter vil hendes promoter, Matchroom, helt sikkert gerne beholde, og Matchroom har i det hele taget hidtil været voldsomt afvisende overfor Thorslund.
Fjervægt virker lidt låst for nærværende. Amanda Serrano har WBA og WBO bælterne, men hvor længe? I november skal hun møde Katie Taylor i letweltervægt. WBC-mester Skye Nicolson har meldt direkte, at hun ikke vil røre Thorslund. Tyske Nina Meinke har IBF-titlen, men kan hun lokkes? Det bliver dyrt, men langt ude i teorien kunne der ligge en sjov vej her.
Lad os lege, at Thorslund slår Meinke, og at Mahfoud slår Danila Ramos om WBO International titlen 29. november, og Mahfoud så bliver ophøjet til verdensmester, når Serrano dropper bæltet. En rent dansk unification ? Det er aldrig sket før. Men-eh, vi har jo alle hørt eventyret om konen med æggene som børn.
I virkeligheden skal Thorslund sandsynligvis endnu længere op, før en storkamp er realistisk. Kunne en amerikansk promoter se perspektiverne i WBA/WBC/IBF/WBO-mesteren i superfjervægt, Alicia Baumgardner, mod pound-for-pound nr. 1. Her vil Thorslund nok ikke være ubetinget favorit, men så er hun også lettere at sælge.
Anyway, vi kan drømme videre lidt endnu. Her og nu forsvarede Thorslund fredag i Gråkjær Arena sine WBC og WBO bælter med en stensikker sejr over japanske Terumi Nuki. Boksemæssigt var Nuki ikke Thorslunds største udfordring i karrieren. Men hendes vilje og hårdførhed gjorde det trods alt til en interessant kamp, om ikke ligefrem voldsomt spændende.
Kampen toppede et undercard, der desværre blev ramt af et par sene afbud, så Morten Givskov ikke kom i kamp, og Melissa Mortensen fik en mismatchet afbudsmodstander. Af forskellige grunde blev alle kampene på undercardet kortvarige, så de vel godt 1.500 tilskuere fik en aften med mange, lange pauser.
Zarens stærke udvikling
Oliver Zaren (nu 14-0) havde i den rutinerede nicaraguaner Roberto Arriaza (nu 19-13) fået en modstander, det måtte formodes at give ham en reel test. For kort tid siden gik Arriaza tiden ud, og tog omgange, mod det store tyske håb Simon Zachenhuber, der er nr. 8 på IBFs verdensrangliste, og nr. 13 hos WBA. Mod Zaren holdt han ikke 2 omgange.
Zaren har haft et rygte for ikke at slå hårdt. Men præcision i slagene er også effektivt, så nu har Zaren vundet de sidste 3 kampe i træk før tid. Først og fremmest har 24-årige Zaren vist en flot boksemæssig udvikling hos Team Kessler, der begynder at gøre det realistisk at drømme stort.
Zaren er nu nr. 62 i verden på BoxRec i supermellemvægt, hvor en anden dansker, Jacob Bank, er nr. 25. For et år siden ville mange nok have grinet lidt skævt af en sammenligning mellem Zaren og Bank. Rygterne talte om, at Zaren bogstavelig talt fik bank af Bank i sparring. Men mens Bank ser ud til at stagnere end smule i øjeblikket, så rykker Zarens sig altså, så det ikke længere er så langt ude at nævne de to i samme sætning.
Kampledere i hovedroller
Melissa Mortensens kamp fortjener ikke mange ord med på vejen. Mortensen (nu 2-0) kom i ringen på trods af et meget sent afbud fra en ellers kompetent modstander. Hun fortjener en reel boksekamp næste gang, og det behøver vi næppe at rive TK Promotion i næsen med.
I stævnets to sidste kampe fik kamplederne Jan Christensen og Lars Jepsen desværre en lidt uheldig hovedrolle. Francis Fordjour (nu 3-0) havde ganske vist godt fat i moldoveren Mihail Zubenco (nu 2-8), men det var overraskende at se erfarne Jan Christensen springe ind, mens Zubenco slog igen.
Victor Hoveling (nu 6-0) havde faktisk sit hyr med moldoveren Dmitri Blinov (nu 2-5), og Hoveling virkede reelt ramt både i slutningen af 1. omgang og starten af 2. omgang. Så fik Hoveling sin velkendte højre ind, og satte pres på en rystet Blinov. Men netop da Blinov så ud til at være ved at kæmpe sig tilbage, sprang Lars Jepsen ind. Det var ikke veltimet.
Summa summarum, publikum fik 7 påbegyndte omgange på undercardet. Det var tyndt. Og det sætter lidt pres på matchmakingen til TK Promotions Bank-stævne i Kolding den 23. november.
