6-700 tilskuere i ROFI Centret i Ringkøbing fik en god aften. Det var indtrykket efter et i hovedsagen lokalbaseret pro-am stævne. Stemningen i hallen koncentrerede sig da også ikke mindst om de lokale navne, både amatører og proffer, der havde trukket hovedparten af publikum.
Aftenen havde dog et enkelt absolut højdepunkt, leveret af en ikke-lokal bokser. Oplevelsen var Jacob Banks bokseopvisning, med al respekt for sejrene til Payman Akbari og Jeppe Møller Christensen
Endnu et lag på Banks karriere
Franske Idaas Redjdal, der havde Landry Kore til tælling et par gange, og som senest tabte en kneben split decision i en kamp om det franske mesterskab, fik ganske enkelt ikke en ben til jorden mod Bank.
Det faldt i øjnene, at Bank denne gang ikke fik udfald, hvor han tabte disciplin og koncentration. Han boksede med fokuseret udnyttelse af den lange rækkevidde og jabbet, fulgt op af meget varieret boksning, med begge hænder og højt og dybt.
Det tænder nysgerrigheden: Hvor langt kan Bank egentlig nå ? Han har endnu ikke som prof bevist, at han kan overleve og overvinde et reelt stormvejr. Men han har bokseøjet og værktøjerne til at nå rigtig langt.
Det stiller krav til matchmakingen i den kommende tid, når han skal bygges rigtigt op, mod en god balance mellem på den ene side udfordringer, der udviklinger ham og bringer ham opad på ranglister, og på den anden side anden side omtanke, så han ikke knækker på vejen.
Tiderne er ikke som for 20 år siden, hvor en Mikkel Kessler kunne bokse 34 kampe, før han fik sin VM-kamp. Men der er stadig langt til Kessler-niveau for Bank, så der skal tålmodighed og kloge valg til.
En georgisk lære
I de øvrige kampe viste de georgiske modstandere, med en enkelt undtagelse, hvorfor Georgien er blevet storleverandør af journeymen i hele Europa – journeymen der ofte bedre, end nogen gør dem til, og cifrene på deres rekordlister antyder. For årtier siden var det i nogen perioder englændere, i andre perioder italienere, for ikke så mange år siden ungarere, der kom til Danmark i samme rolle, som georgierne nu udfylder.
En ting er, at georgierne er til at betale for penge, efter nutidens standard. Noget andet er, at de faktisk har lært at bokse. Den gamle sovjetiske bokseskole sætter stadig sit aftryk, og rigtig mange unge bokser i Georgien. Og udover at tjene lidt penge og opleve en verden udenfor, så kommer de ofte for at bevise sig selv.
I Ringkøbing var Konstantine Jangavadze meget bedre end sine BoxRec cifre, og rigelig god til Khybar Akbari, der var heldig med at få uafgjort og ikke fik bevist sin professionelle berettigelse. Bukhuti Tatishvili gav Payman Akbari en god test, selv om Akbari fik bragt sig tilbage i vindersporet, Og Slava Margishvili havde altså lige givet en finne otte reelle omgange i Finland, inden Jeppe Møllers tidlige sats overrumplede ham i Ringkøbing.
Men variation skal der til. Så til næste TK stævne, der antageligt bliver i Kolding, må der gerne komme andet end georgiske retter på menuen. Så spændende er det kaukasiske køkken heller ikke.
Fejltagelsen Aduashvili
Aftenens reelle georgiske fejlvurdering var vel Paata Aduashvili, der ikke troede på det mod Ljungquist og led sit fjerde nederlag før tid i træk, efter at være rykket i sværvægt. Den kunne være forudset, selv om Aduashvili tidligere i karrieren har vist større holdbarhed, blandt andet mod Kasper Fruensgaard.
Ljungquist er i en travl fase, hvor der skal kampe og sejre på cv’et efter lang tids pause. Men der skal også solid kamptræning i næverne, og Aduashvili var faktisk valgt, for han ikke forventedes bare at lægge sig. Og det gjorde han så.
Ljungquist er ikke nogen novice. Han har også brug for reel modstand for at holde værktøjet skarpt, og et par af hans sidste kampe har ikke givet nok. Ljungquists sparringer med Fury og Joshua har helt sikkert givet meget mere, men det er jo sporadiske seancer.
Det ændrer dog næppe køreplanen for Ljungquist, der bygger op til en titelkamp af en slags, den 17. september i Nykøbing. Inden da er så lige en kamp i Tjekkiet, mod en polak, der skal overstås.
