Nogen gange går tingene bare ikke, som man havde håbet ved et boksestævne. Andre gange falder tingene i hak, og både de enkelte kampe og helheden, der bliver, som man kunne drømme om. Lørdag aften må placeres i den sidste kategori.
Der var ellers snubletråde nok undervejs i forberedelser og optakt. Ikke mindst sygdom og skader hos hovednavnet Dina Thorslund, men også udsigten til en mexicansk tv-aftale, der ikke blev til noget alligevel – en lille mavepuster til økonomien. Og diverse af de små stressfaktorer, en promoter ofte må håndtere på vejen til et stævne.
Folkene bag TK Promotion bliver nok ikke rige på det her stævne. Men med noget, der nærmede sig 1.500 tilskuere, kom der ikke bare flot stemning i hallen – TK undgik de et dyk i egne lommer, hjulpet godt på vej af sponsorer, der vist gik glade fra hallen.
Og først of fremmest: De fem navne, TK Promotion havde på plakaten, præsterede alle som forventet – eller bedre end forventet. Og mixet af kampe blev til en særdeles underholdende helhed, med både flot teknisk boksning og de knockout’s, der er krydderiet på profboksning.
Med øje på fremtiden betød resultater endnu et nøk fremad for TK stalden. Det er stadig en opgave at befæste det økonomiske fundament, men der bliver stille og roligt mere sportslig styrke at arbejde med. Med en verdensmester på øverste hylde, og nu også en WBO Youth mester. Retningen er rigtig.
Thorslunds mesterhak
Det var Dina Thorslunds sjette WBO VM-kamp, og nok hendes mest overbevisende. Hun boksede også en glimrende kamp for nogen måneder siden, da hun vandt titlen i bantamvægt. Men denne gang var det mod et større navn. Og så kom hendes første VM-knockout, med et klassisk leverhug i mesterklasse.
Thorslund har jo sådan set hele tiden haft slagkraften og hurtigheden. Med rutinen er efterhånden også kommet et overblik og en taktisk snilde, der gør, at hun kamp for kamp bruger sine kræfter bedre. Og der ser ikke ud til, at der endnu helt er sat en barre for, hvor meget hun endnu kan udvikle sig.
Der er titelmål nok at gå efter og flere bælter at hente. Unifications i bantamvægt er umiddelbart oplagt. Amanda Serranos ryk til letvægt kan åbne døre i fjervægt. Og superbantamvægt eksisterer stadig,
Bank bestod første eksamen
Et bokseøje som Jacob Bank’s skal man lede længe efter. Når man supplerer det med hans rækkevidde, benarbejde, bevægelighed og reflekser, så har vi et af den slags talenter, der kan gå adskillige år imellem i dansk boksning.
Hvis man skal pege på en anden bokser fra næsten samme generation i den kategori, så er det oplagt at tænke på Oliver Meng, der også vandt en Youth titel i et stort forbund i sin femte profkamp. Desværre er der også et andet lighedspunkt med Meng i de første år: En ungdommelig tendens til at bokse lidt vel risikobetonet for min smag.
Selv om det er en nydelse at se Bank flytte sig og placere sine slag med fremragende timing, så kan det også være en frustration for en gammel hønisse at se både det overmod og de unoder, Bank endnu ikke har fået pillet ud af boksningen.
Boksning på topplan er altså en sport, hvor et kort øjebliks svigtende koncentration kan have alvorlige konsekvenser – uanset om det er, når man bokser uden parader, eller når man slår efter stop. Så selv om Bank er TK Promotions kronprins, så er det nok en god idé at slå lidt koldt vand i blodet, og lade ham udvikle sig i træningslokalet, inden man fører ham for hurtigt frem.
Bank er for stort et talent at spilde for et lille land som Danmark. Hvis han får tiden til at forvandle udadvendt vovemod til indre selvtillid og showmanship til effektivitet, så kan han nå langt. Meget langt. Det han kan nu, var jo i Kolding rigeligt til at få en solid håndværker som finske Kanninen til at opgive ævred efter en dansk opvisning.
Akbari skridt for skridt
Payman Akbari er ganske som Bank et teknisk talent. Han har fået skudt i skoene, at han ikke bokser underholdende og hårdtslående nok. Men når man nu godt kan lide at se teknisk boksning, så er det også underholdning, og det gør Akbari altså fint.
Det eneste tidspunkt, man undervejs i kampen mod Diego Valtierra for alvor betænkelig, var faktisk da han allersidst i kampen lod sig lokke i slagsmål. Ellers havde han meget fint styr på den ellers ikke helt uefne spanier. Og Akbari er som Bank blot 20 år, så han har udviklingen foran sig, Den kan godt blive interessant at følge.
Michael Nielsen gav sig selv nyt liv
Michael Nielsens kamp var karrieremæssigt lidt af en cliffhanger. Efter et TKO-nederlag i hans seneste kamp og ikke så langt til en 30 års fødselsdag, var der dårligt råd til et nederlag til den unge englænder Lewis Mulberry, der kom en rekordliste på 4-0 hos det alternative britisk-irske forbund BIBA, selv om det ikke er registreret hos BoxRec.
Nielsen havde da også forberedt sig grundigt, og lagt en slagplan, der blev fulgt med succes. Meget dybt arbejde, og bruge vinklerne i infight. Det var værktøjer til at frustrere den klassisk boksende englænder, der ellers gav, hvad han havde i sig, og til sidst var Mulberry slidt ned, så han satte sig og opgav.
Pain Train kørte over nem modstander
Bosniske Mirnes Denadic havde ikke meget lyst til at blive slået på. Og det var netop, hvad Jeppe Møller Christensen gjorde, både højt og dybt. Så der gik ikke længe, før Denadic gik ned, og igen, og igen, og igen, uden tilsyneladende at være ramt alt for skræmmende hårdt.
“Pain Train” Møller fik sin KO-sejr hurtigt, og lidt selvtillid på bogen, efter at han sidst ikke kunne stoppe sin modstander. Og profdelen af stævnet var startet med lidt tjubang.
Amatørkampe med hjemmenederlag
Stævnet i Kolding blev indledt med en stribe amatørkampe, hvor Kolding BKs egne boksere var blevet matchet ambitiøst. Kun én hårdt tilkæmpet sejr til Phillip Holzhausen over Kasper Walton blev det til. Ellers blev det til nederlag, som Koldinglejren dog tog i stiv arm.
Alt i alt var det et meget vellykket stævne, i fine rammer, og altså med et stort og veloplagt publikum. Den slags dans må Kolding Bokseklub gerne byde op til en anden gang.