THE PREVIEW: Når kvantiteten skygger for kvaliteten

10 profkampe på et stævne. Det er ved at være et par år siden, at vi har set det sidst i Danmark. Vi skal vel tilbage til Mock vs. Acosta i Aarhus 2016, hvor der var 12 kampe – dengang var Danish Fight Night i gang med at bygge en stald op af nye navne.

De mange forkampe er mange hylder under den absolutte hovedkamp, Dina Thorslunds WBC/WBO VM-titelforsvar mod Seren Cetin. I fraværet af Danish Fight Nights hidtidige hovednavne Sarah Mahfoud, Enock Mwandila Poulsen og Oliver Meng, er der ingen kampe over 6-omganges niveau.

Men undercardet har fået betydelig vægt i opbygningen til stævnet, mens en Thorslund VM-kamp igen får forbløffende lidt larm omkring sig. Det virker som en lidt irrationel PR-strategi – også selv om Thorslund vs. Cetin egentlig ikke er en ønskekamp, heller ikke som publikumskamp.

Nu er det så ikke mindst Wasserman-bokseren Oliver Zaren og Hamza Hussein, der skal gøre undercardet interessant, og de har faktisk kvalitet. Desværre er det i noget undervældende matchninger. Zaren træder et trin eller to ned fra hans kamp i London i april, og Hamza Hussein har også vist takter, der godt kunne berettige til noget mere udfordrende,

I det hele taget er det svært at se nogen væsentlig spænding i de mange undercard kampe, bortset fra at ingen rigtig ved, hvad der er i dansk-tyrkiske Mehmet Utku Tas, der har fået en overraskende plads på stævnet. Den walisiske gæstebokser Jordan Withers har fået et tyske modstander med gode cifre på rekordlisten, men den kamp skal Withers nu nok vinde,

Den nødvendige kamp
”Den nødvendige kamp” ville jeg have skrevet i overskriften til previewet til Thorslund vs. Cetin. Den tyrkiske udfordrer er ikke et lukrativt verdensnavn, men hun er WBC mandatory, og hun kunne godt ligne en lidt besværlig hurdle, inden Thorslund skal prøve at forfølge de sidste muligheder i en karriere, der ser ud til at være i en afsluttende fase.

Pinen blev trukket ud af, at Cetin i februar ankom skadet til Danmark. Det blev der en del kontrovers ud af, og det kunne have skabt lidt bølger. Det samme kunne utrygheden ved WBC-sidedommerne, of ved en sidedommer (tyske Sven Gräfe), der aldrig har dømt en VM-kamp før. Men der er gået stille med dørene. Den tyrkiske lejr er samtidig kendt for at have tætte bånd til WBC.

Thorslund vs. Cetin
Dina Thorslund (21-0) stoppede senest spanske Mary Romero ganske overbevisende. Tyrkiske Seren Cetin (11-0) havde stort besvær med Romero i Istanbul sidste, hvor Cetin fik en diskutabel pointsejr. Det burde tale for en klar sejr til Thorslund, men så enkelt er det ikke nødvendigvis.

Romero kom til Danmark med et par dages varsel. Cetin har forberedt sig grundigt og længe. Og hun er en fysisk solid bokser med god rækkevidde. Cetin kan godt blive uren i boksningen, især når der pres på. Så i værste fald kan det sagtens blive rodet i perioder. Men en Thorslund på toppen bør kunne presse sig til en klar sejr.
Chancefordeling: 80-20

Zaren vs. Weck
Det var lidt af en lynkineser, at Danish Fight Night kunne annoncere Wasserman/Kessler-bokseren Oliver Zaren (11-0) til stævnet. Og han må klart ses som main support til Thorslund vs. Cetin.

Tyske Kilian Weck (5-5) virker dog på papiret ikke som en overvældende hård matchning for Zaren, han har kun én vundet over en modstander, der havde en positiv rekordliste – og det har den modstander langt fra længere. Weck bokser med tyske dobbeltparader, og så slår han ikke voldsomt eksplosivt. Zaren bør kunne prikke en klar sejr hjem.
Chancefordeling: 90-10

Hussein vs. Pehar
Hamza Hussein (6-0) kroatiske Josip Pehar (3-2) har mødt to ubesejrede boksere, og han er gået tiden ud mod den ene (selv om han var i gulvet). Så spørgsmålet er, om Hamza Hussein (6-0) kan afgøre det før tid. I hans seneste kamp så teknisk dygteHussein ud til at have lagt på tyngden af slagene, så en sejr før tid er langt fra utænkelig.
Chancefordeling: 90-10

Hussein vs. Cieslak
Polakken Adam Cieslak (8-15-1) er ikke nogen dårlig bokser. Han har flere gange vundet på udebane, hvor han ikke var tiltænkt favoritrollen. Men de modstandere var ikke på niveau med teknisk dygtige, smarte og rutinerede Ali Hussein (9-2-1).

Hussein er dog ikke nogen stor puncher, og Cieslak bliver sjældent stoppet. Polakken er en kompakt bokser, der både dukker og svinger, og Hussein skal prøve at holde afstanden.
Chancefordeling: 85-15

Fordjour vs. Gigolashvili
Francis Fordjour (1-0) så godt ud i sin profdebut mod en georgier, der ofte bliver stoppet. Nu skal han møde endnu en georgier, der oftere går tiden ud. Rutinerede Kvicha Gigolashvili (19-68-1) viste mod Ahmad El Ahmad i Ryomgaard sidste år, at han godt kan være en besværlig modstander. Og han har enkelte gange leveret små overraskelser på udebane.

På den baggrund er Gigolashvili faktisk en velvalgt test i Fordjours anden profkamp. Fordjour er naturligt en smule tungere end El Ahmad, der i marts boksede i fjervægt. Og han er formentlig mere en puncher, selv om han også kan andet end at slå. Hvis Fordjour bokser op til sit bedste, så kan det meget vel blive en kamp, hvor Gigolashvili kommer til at kæmpe for overlevelse. Han er trods alt blevet stoppet 13 gange.
Chancefordeling: 90-10

Møller vs. Malicki
Polske Michal Malicki (1-1) er nogen etableret journeyman, så det er svært af vurdere hans holdbarhed, Fra amatørkarrieren ligge en enkelt kamp på YouTube, fra Warsaw Boxing Cup, hvor han bokser solidt og vinder, uden at være spektakulær.

Malicki tabte profdebut’en med 37-39 til en mand, der havde været i semifinalen ved de polske mesterskaber og deltaget i flere internationale turneringer (hvor han blandt andet har tabt til Amre Allman). Så Nikki Møller kan meget vel have fået én af aftenens mere udfordrende matchninger i sin debut, og det bliver interessant at se, om Møllers velkendte slagkraft kan være afgørende.
Chancefordeling: 75-25

Hansen vs. Oglic
For tredje gang i træk er en Mathias Hansen kamp sat til 6 x 2 minutters omgange. Er man usikre på Hansens kondition? Eller er der andre overvejelser bag? Uanset hvad, så bør den ubesejrede rekordliste næppe komme i fare for Hansen (4-0).

Admir Oglic (3-20) har hentet sine 3 sejre hjemme i Bosnien mod folk, der aldrig har prøvet at vinde en profkamp, før eller efter kampen mod Oglic. Til gengæld er Oglic kun blevet stoppet 4 gange i sine 20 nederlag. Ganske vist er der kun få genkendelige navne på rekordlisten, men det tyder jo på en vis holdbarhed.

Mod debutanten Wissam Khattar i Køge i 2019 var Oglic i gulvet i slutningen af 1. omgang, og han tabte alle 4 omgange klart. Men han gik dog tiden ud. Oglic vejede i april 197 pounds (cruiservægt) i en kamp, men han er høj og langarmet og kendt for at klamre som en blæksprutte, når han kan. Og ellers krummer han sig ofte bag dobbeltparader, uden ret meget offensiv.

Det kan blive en uskøn affære, hvor Hansens tyngde, slagfrekvens og ikke mindst dybe arbejde meget vel kan slide Oglic op før tid. Men det er unægtelig en skuffende matchning i Hansens femte profkamp.
Chancefordeling: 95-05

Boudigaard vs Alilovic
Thorbjørn Boudigaard (3-1) er godt i gang med at reparere rekordlisten efter det klare debutnederlag til Hamza Hussein. Bosniske Ante Alilovic (1-5) kommer næppe til at spolere det arbejde.

Alilovic gik senest tiden ud mod en debutant i Luxembourg, men ellers er han 4 gange blevet stoppet indenfor 3 omgange. Bosnieren er på Balkan mere kendt for MMA end for boksning, og sådan vil det nok også være efter kampen mod Boudigaard. Meget taler for, at Boudigaard for fjerde gang i træk vinder før tid. Kampen er sat til 6 omgange, og det er første gang, Boudigaard prøver det.
Chancefordeling: 90-10

Utku Tas vs. Trandafir
Det er umiddelbart svært at vurdere, hvor meget potentiale der reelt er i 36-årige tyrkisk-danske Mehmet Utku Tas (4-0). Han har bokset for Farum Bokseklub, uden at gøre så meget opmærksom på sig selv. Han har så det sidste halve års tid bokset og vundet fire profkampe i Tyrkiet og Albanien, mod modstandere der ikke fortæller ret meget.

Den fransk-bosatte rumæner Ionut Trandafir (17-46-3) kan nok fortælle lidt mere om potentialet. Han har trods alt mødt folk som Oscar Ahlin, Jack Culcay, Damian Jonak og Vincent Feigenbutz. Han er nu 39 år og bliver oftere stoppet, men for 10-12 år siden gik han tiden mod folk som Patrick Bogere og Geard Ajetovic.

Så det giver både et usikkerhesmoment, hvad der reelt er i Utku Tas, og hvad der er tilbage i Trandafir. Men en dansk-tyrkisk pointsejr må være sandsynlig. Ellers skal Utku Tas nok bare glemme det.
Chancefordeling: 70-30

Kommentarer