Thorslund: Jeg sender Adams Down Under

Tirsdag mødtes WBO-verdensmesteren Dina Thorslund og mandatory udfordreren April Adams på et pressemøde i København, op til kampen der markedsføres som Thunder from Down Under. Og Thorslund lovede at levere tordenen i den kamp.

“Jeg glæder mig til at komme i ringen på lørdag i Horsens,. Hun kommer med stormen, men det er mig, der bringer tordenen. Jeg sender hende Down Under med et brag. Jeg tror på, at jeg kan levere knockouten i denne kamp,” sagde Dina Thorslund.

Thorslunds træner, Thomas Madsen, tror på en sejr før tid.

“Det bliver en fed kamp. Adams kan kun bokse på forfoden, så hun kender kun én vej, og det er frem. Det giver Dina nogle gode muligheder, og jeg tror også på, at hun kan knockoute Adams og viser, hvorfor hun er verdens bedste. Hun har haft en super optakt og har sendt flere sparringspartnere på røven,” sagde Thomas Madsen.

Foto: Team Sauerland

 

Kommentarer