Landry Kore (10-0-1) får fransk modstander, når han bokser hovedkamp ved TK Promotion’s stævne i Ringkøbing den 29. februar.
Kore skal møde franske 29-årige Idaas Redjdal (10-1-2, foto) fra Frankrig. Han er ganske vist kun beskedne nr. 322 i mellemvægt på BoxRec, hvor Kore er nr. 112, men han kan sagtens vise sig som en kompetent modstander i en kamp, hvor Kore skal tilbage efter en brækket kæbe i hans seneste kamp.
Umiddelbart ligner Redjdal dog ikke nogen udpræget hårdtslående modstander, for samtlige hans kampe er gået til en pointsafgørelse, bortset fra en No Contest. I Redjdals eneste titelkamp vandt han en WBF African titel mod en modstander, der præcis som Kore er født i Elfenbenskysten, nemlig Youssuf Doumbia.