Møllenberg vs. Bordewick i Ringkøbing

Oliver Møllenberg (4-0-1) får tysk modstand, når han går ringen i Ringkøbing den 29. februar, i en kamp over 6 omgange.

Sandro Bordewick (7-14) har bokset alle sine kampe på den tyske klubscene, bortset fra en enkelt afstikker til Østrig. Og med 13 af hans 14 nederlag før tid, ligner han ikke en mand, der kan hindre Møllenberg i at få en sejr på cv’et, efter den uafgjorte kamp senest i Gilleleje.

“Jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage på sejrssporet, gerne med en knockout. Og med lidt over en måned til eventen ser min form rigtig god ud på nuværende tidspunkt,” skriver Oliver Møllenberg på Facebook.

Kommentarer