Foto: Rikke Engmann Hansen
Endnu en gang kørte Jacob Bank over en modstander, som mange havde set som svær. Det må give panderynker. Ikke i forhold til Banks potentiale og fremtidsudsigter. Men hos den matchmaker, der skal finde hans næste modstandere. For den opgave bliver svær nu.
Med blot 12 kampe er det endnu for tidligt at kaste ham helt ud på det dybe, og for hans promoter er han en investering, der bør beskyttes. På den anden side skal han også have modstandere, der på forskellig vis kan teste ham af, også af hensyn til tilskuerne. Feltet til den slags kampe bliver mindre. Og dyrere.
Og med Bank som ubestridt hovedkæmper er man også nødt til at kigge på signalværdien af modstanderne. Både af hensyn til det danske publikum og det internationale marked. Her er der stadig noget glans over amerikanske modstandere. De er ikke nødvendigvis bedre og farligere, de står bare i et andet lys, ikke mindst i de amerikansk-baserede boksemedier.
Det gælder især, hvis de tidligere har været involveret i større kampe. Måske er der ikke en falmet storhed i pipelinen. Men en Kalvin Henderson boksede for eksempel om WBAs ”almindelige” VM-titel i 2022. Caleb Truax er tidligere IBF-verdensmester, og boksede om IBF VM-bæltet i 2021.
Det kunne måske være en idé at skele lidt til franske Christian Mbillis rekordliste og se på de modstandere, han er bygget op mod de sidste par år – Demond Nicholson mødte for eksempel Demetrius Andrade i 2022.
WBO European titlen er til gengæld ikke længere så interessant. Nu er den vundet og forsvaret, og den har bragt Bank frem som nr. 10 på WBOs verdensrangliste. Til gengæld blokerer den for, at Bank kan blive rangeret hos EBU. En ny titel i et andet forbund kunne være næste skridt, for at blive rangeret hos flere end WBO.
Hornslet – et østjysk ord for ”hårdtslående”
At Mikkel Gribsholt vandt før tid var nok ikke så uventet, selv den engelsk small-hall bokser Jak Johnson måske kunne en smule mere boksning end frygtet. Men det er nu blevet til 3 KO-sejre i 4 kampe, og det er flot for en fjervægter.
Til gengæld var det ikke givet, at Victor Hoveling kunne stoppe rimeligt habile Mikolaj Rabczak. Nu hedder det 3 KO-sejre i 3. kampe. Jeg ved ikke, hvad de får i havregrynene på Djursland, men det giver åbenbart kraft i højrehånden.
Det er ikke nogen ulempe som profbokser. Men begge er blot 19 år, så ro på. Opbygningen mod rutinerede (og gerne hårdføre) journeymen må gerne vare et stykke tid endnu. Begge er i skrivende stund omkring 560 i deres respektive vægtklasser, og et ambitiøst mål kunne være at have dem oppe omkring nr. 300 ved årets udgang. Det kan bokseagent Gilesy Carters alternative engelske fall-guys ikke hjælpe dem med.
Velskolede Idrissi og pointsejrene
For en kamp eller to i den kommende tid kunne Elias Idrissi til gengæld nok bruge en modstander, der kan lægges ned. Idrissi er en velskolet og dygtig tekniker med store amatørmeritter. Han har nu vundet to klare pointsejre mod holdbare journeymen. Jakup Laskowski slog igen i Kolding, ganske som han gjorde det for et par år siden mod Payman Akbari, men Idrissi’s niveau havde han ikke.
Den første sejr i Herlev i september var tæt på at slutte før tid, men den gjorde det altså ikke, og en KO-sejr eller to ville pynte på cv’et. Erfaringsomgangene skal nok komme alligevel. Idrissi bliver aldrig en Tyson-puncher, og det skal han heller ikke. Den tekniske boksning bliver Idrissi’s varemærke.
Kunduzi’s svære vej
Nesar Kunduzi har taget en lang og hård vej til, hvor han er nu. Som afghansk flygtning gik vejen over bjergene til Iran, og til sidst til Danmark som teenager uden familie. Ikke meget tyder lige nu på, at hans profkarriere bliver nem, men han har altså prøvet at kæmpe for det.
Det var da også især fighterviljen, der bar Kunduzi igennem til en uafgjort mod Leotrim Rexhepi, der var ubesejret som Kunduzi. Den slags kampe får han flere af, ligesom han i Korsør måtte slås for majority decision mod Mihai Anton. Det fører næppe til de store titler, men Kunduzi’s kampe kan sagtens være en del af pakken til en komplet og alsidigt boksestævne.
Morten Givskovs lovende debut
Sværvægteren Morten Givskov har haft en flot amatørkarriere, med OL-kvalturneringen i 2020-21 som et højdepunkt. Efter et par år, hvor Givskov ikke helt gik all-in på boksningen, var det interessant at se, hvor meget glød han kom med i profdebut’en.
Det første indtryk i de professionelle rækker så imidlertid fint ud. Givskov var som amatør kendt som teknisk god sværvægter, og det gav han også prøver på i Kolding. At det også endte med fin one-punch-KO, det var glasuren på lagkagen.
Måske den fysiske træning skal have et ekstra nøk, hvis Givskov skal nå langt som prof, og kampene bliver lange. Men det første skridt blev taget med den rigtige (højre) fod forrest.
En udsolgt boksehal
Hver en plads var solgt i Forum Kolding. Der var også næsten udsolgt i den mindre hal i Ryomgård for nogen måneder siden. I Jylland vil folk altså gerne betale for at gå til boksning, når niveauet holder.
Den samlede pakke i Kolding skuffede da heller ikke, og TK Promotion fik fin reklame for boksestalden, og et styrket fundament for nye stævner. Så mangler vi bare, at de landsdækkende medier får øjnene op for, hvor stort et talent, Jacob Bank er – og at han lige nu er dansk professional boksnings mandlige fanebærer.
Poulsens skuffelse
TV-seerne kunne umiddelbart efter Bank slå over på PLUTO TV, og se Enock Mwandila Poulsen blive besejret i London. Efter den kamp er Poulsen ikke længere fanebæreren.
Det er ikke nogen skam at tabe på udebane til en Adam Azim. Og skader kan ramme enhver. Men det var lidt skuffende at se Poulsen bokse uden rigtig ild og tro på tingene. Så skræmmende virkede Azim nemlig heller ikke.
Hvis skulderen kan boltes rigtigt sammen, så behøver det ikke være slutningen for Poulsen, selv om de store VM-kampe nok ikke er horisonten længere. Azim er næppe interesseret i EM-titlen på længere sigt, og Poulsen er veletableret på EBU-ranglisten.
PR-mæssigt kan Poulsen måske få skabt en historie om, at skaden mod Azim kom, da han var ved at komme ind i kampen. Men det kræver nok alligevel, at tingene flasker sig, hvis nye store chancer skal byde sig, Poulsen er trods alt 31 år, og lige nu nr. 157 i letweltervægt på BoxRec. Alligevel har han en cv med en EM-titel, så han kan sagtens være en spændende skalp for nye navne i vægtklassen, i kampe der kan være penge i.
