Det er ikke altid, man kan lægge så meget i BoxRecs rangeringer, andet end den nogen gange sære logik indbygget i de algoritmer, der gælder lige nu. Men når Anthony Joshua og Tyson Fury ligger nr. 1 og 2 i sværvægt, så der vel siden i lørdags ikke så meget at rafle om.
Så må en kamp mellem Fury og Joshua jo ligge til højrebenet som den rigtige at lave ? Njah. Som altid i dette game, handler det ikke kun om, hvor mange penge, der er i kampen. Men også om, hvem der skal have pengene. Og hvor mange penge, der først skal tjenes på andre kampe.
Derfor kan der sagtens gå år endnu, hvor boksefans hopper i stolen, hver gang nogen lægger en fake plakat på de sociale medier – uden at kampen bliver til noget. Så opgøret kan ende som Mayweather vs. Pacquiao, en kamp der sportsligt nok blev bokset fem år for sent. Men som alligevel blev ganske lukrativ, selv om kampen reelt skuffede.
Hype og virkelighed
Selv om Joshua har fat i WBA, IBF og WBO titlerne, så har Fury med WBC-bæltet og lørdagens overbevisende sejr over Deontay Wilder nok fat i den længste ende. Og det er iøvrigt ret hurtigt glemt, at for ikke så mange dage siden var det Joshua vs. Wilder, der var den uundgåelige kamp. I boksning kan agendaen ændres på få minutter.
På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at det lige nu er Eddie Hearn og Matchroom, der råber mest op. Og de råber nok i skoven lige nu. Alt tyder på, at Wilder vil aktivere sin rematch klausul, så der bliver en Fury vs. Wilder III til sommer. Og så er der spillet om mandatories.
Anthony Joshua skal efter de seneste meldinger møde IBF mandatory Kubrat Pulev den 20. juni i London. Og allerede på undercardet til Fury vs. Wilder vandt Charles Martin en officiel eliminator til at blive næste IBF mandatory. Så har Joshua efterfølgende Oleksandr Usyk som WBO mandatory, hvis ikke Usyk snubler inden.
Fury har engelske Dillian Whyte som mandatory. Den kamp skal bokses senest i starten af 2021. Men man kan godt tvivle på Eddie Hearns vilje til at arbejde for Whyte som andet end en murbrækker. Hearn har allerede været ude med en melding om, at “Whyte jo kan blive mandatory til vinderen af Joshua vs. Fury”. Men andre ord, Hearn er til enhver tid klar til at ofre Whyte – der iøvrigt skal møde Alexander Povetkin i maj.
Og så er der altså Wilder til Fury først. Wilder står nu som kæmpe underdog, fordi han blev blæst ud i lørdags. Men Joshua blev også kørt over af undertippede Andy Ruiz, hvorefter Joshua sikkert vandt rematchen. Never say never. I det mindste har vi dog fået Fury vs. Wilder to gange. Nu får vi den så som trilogi.
Kampen om køen
Bag både topnavnene og boksere med mandatory status (Pulev, Usyk, Martin og Whyte) er det store skubberi om pladserne forrest i køen som altid i fuld gang.
Her har jeg ikke voldsom lyst til at nævne det parallelunivers i det ydre rum, der hedder WBAs “almindelige” og Interim titler, og her har WBA sat purseoffer deadline på en kamp mellem “almindelig” mester, Mahmoud Charr (der ikke har bokset i mere end to år) og Interim mester Trevor Bryan (der ikke har bokset i halvandet år). Hvis Charr vs. Bryan bliver gennemført (det er tvivlsomt), så er det slet ikke utænkeligt, at vinderen bliver WBA mandatory til Joshua.
WBA har samtidig en “gold champion”, Joe Joyce. Han møder den 11. april Daniel Dubois i en kamp, der også gælder EM-titlen og det britiske mesterskab. De har begge Frank Warren som promoter, og Warren er som bekendt også britisk promoter for Tyson Fury. Der er næppe tvivl om, at Warren vil gøre sit for at manøvrere vinderen af Joyce vs. Dubois frem i køen.
I samme kategori af håbefulde sværvægtere med potentiale står de ubesejrede OL-medaljetagere Tony Yoka og Filip Hrgovic. De er på tærsklen, men de har tilsyneladende samme haft problem: De har været i stald hos promotorer med en svækket position, Hrgovic hos Sauerland og Yoka hos Richard Schaefer, men nu er Yoka rykket til amerikanske Top Rank, og han bokser den 14. marts i New York.
Hrgovic og Sauerland er derimod i den situation, at de er afhængige af at kunne deale sig ind hos promotorer med holdbare tv-aftaler, hvis de ikke vil skubbe ham ind på WBSS stævner. Lige nu er der ikke nyt om hans videre vej. Andre tidligere amatørnavne som Efe Ajagba og Ivan Dychko er stadig ubesejrede, men mens Ajagba er aktiv, har Dychko været inaktiv siden sidste sommer, og hans management virker ikke voldsomt solidt.
Fringe contenders
Svenske Otto Wallin skød tilsyneladende papegøjen, da Fury valgte ham til en opvarmningskamp, som svenskeren klarede bedre end ventet. Men præstationen kan også have været en pyrrhus-sejr, for ingen af de store navne er tilsyneladende nu ivrige efter kaste penge efter ham, og hans kamp mod Lucas Browne i marts kan ikke siges at være mere end en holde-i-gang kamp mod en semikendt has-been.
Til gengæld er svensk-finske Robert Helenius’ kamp mod Adam Kownacki nok noget af en sidste chance. Helenius er 36, og han tabte i 2019 til Gerald Washington. Helenius er ikke valgt til at slå den polske Brian Nielsen, ubesejrede Kownacki – men undervurder aldrig Helenius’ højre.
Meget tyder på en crossroads kamp mellem Andy Ruiz Jr. og Luis Ortiz, hvor taberen får lang vej hjem. Dereck Chisora står til at møde Oleksandr Usyk, hvis sidstnævnte snart får en kampklar arm. Og så ligger navne som Joseph Parker, Michael Hunter og måske Agit Kabayel og lurer i kulissen.
Det giver i princippet mange brikker i puslespillet. De to væsentlig brikker, der er lagt på plads til i sommer, hedder Fury vs. Wilder III og Joshua vs. Pulev. Intet mindre, intet mere. Det meste andet er noget, vi kan drømme om.
