THE AFTERMATH: Mahfoud vs. Thorslund: 100-90

Dina Thorslund boksede mod en overmatchet modstander i Holstebro. Sarah Mahfoud boksede mod en overmatchet modstander i Albertslund. Begge vandt uden at tabe en omgang.

Illusionen i de store landsdækkende medier var en noget anden. Her eksisterede Thorslunds VM-kamp og Holstebrostævnet stort set ikke. DR havde en lille baggrundsreportage om Thorslund-stævnet. TV2 talte med Thorslund nogen dage før stævnet, men det var om en eventuel Mahfoud-kamp – og det er det generelle billede: Thorslund bliver kun dækket i de store medier, hvis det er i sammenhæng med Mahfoud. De traditionelle boksemedier BT og Ekstra Bladet glimrede nærmest demonstrativt ved deres fravær i Holstebro.

Opmærksomheden var ganske anderledes i Albertslund. TV2, Ekstra Bladet, BT, Politiken, selv Se&Hør og Billed Bladet, de fleste mainstream medier dækkede det, sågar finansavisen Børsen. Kort sagt, Mahfoud og Danish Fight Night vinder stort set alle omgange i den landsdækkende mediekamp over Thorslund og TK Promotion. Scoren må efter boksereglerne hedde 100-90…eller mere hvis vi dømmer nogen omgange 10-8. Eller som det hedder i announcer Paw Henriksens sprog: 10-90.

Det er, som vi skrev i vores tilbageblik for 2021: Boksesport og medier er to vidt forskellige kampe. I 2021 vandt DFN mediekampen klart uden overhovedet at arrangere et boksestævne. Man kan så mene, at ét er journalistik, noget andet er virkelighedsopfattelse. Men professionel boksning lever af offentlighed og omtale.

Den lever dog også af popularitet, og det er ikke altid, at journalister kan kontrollere den, selv når de prøver. Der var omkring 2.500 mennesker i Gråkjær Arena, og 800 i Musikteatret Albertslund – seertallene på henholdsvis Sport Live og Pluto TV Sport er uvisse. Og der var i Holstebro faktisk tale om et VM-forsvar mod en tidligere verdensmester, et niveau vi jo ikke tidligere har været forvænte med i Danmark.

Thorslunds frustrerende aften
Dina Thorslunds modstander kom med en 20-1-1 rekordliste, og hun var tidligere verdensmester, selv om det var i en lavere vægtklasse. Det var dog ikke rigtigt til at se i ringen, da Thorslund tromlede hende.

Debora Lopez boksede mere som en erfaren journeywoman, defensiv og spoilende for at overleve, indtil hun fandt en vej ud. Thorslund dominerede hvert minut, men hun fandt alligevel aldrig rigtig nøglen til at åbne Lopez helt. Så hovedkampen endte med at være mindre underholdende end undercardet.

Sportsligt var det kampen mellem Payman Akbari og Danny Jensen, der blev oplevelsen. Den blev dømt uafgjort. I min bog kunne Jensen godt have vundet med en omgang eller to, men det afhang noget af, hvad man lagde vægt på i boksningen. Akbaris smarte defensiv og kontraer eller Danny Jensens direkte boksning og tilsyneladende klarere træffere.

Kampleder Per K. Hansen fik desværre en lidt kedelig hovedrolle, med en præstation som Jensen-lejren mildt sagt ikke var tilfredse med, ikke helt uden grund. Det handlede blandt andet om gentagne reprimander til ringhjørnet og et ret afgørende pointfradrag til Jensen for at slå efter break, uden forudgående advarsler. Det virkede rigeligt ivrigt. Der var ikke mange ringside, der havde hørt, at der blev råbt break.

Ditlev Rossings modstander var jeg på forhånd nervøs for. Rossing virkede rusten, da han i efteråret vendte tilbage efter flere års pause, og siden har en langvarig skade spoleret træningen. Så virkede stærke Trush som en temmelig forceret matchning, og det gik så galt, som det kunne gå.

Rossing virkede ikke helt skarp, men han førte på points, inden han blev stoppet af kampleder Freddy Rafn i 4. omgang. I 3. omgang havde han endda Trush sendt på ryggen af en stor højre, men Rossing forivrede sig i forsøget på at afgøre kampen. Han brugte hele tanken på det, og da Trush gik til modangreb i 4. omgang, var der ikke mere tilbage. Blev Rossing stoppet for hurtigt? Nuvel, afgørelsen kunne vel forsvares.

Jacob Bank havde fået en gennemrutineret, men også slidt modstander i ukraineren Taras Golovashchenko. Sidstnævnte valgte at trække sig efter at have fået klø et par omgange, så Bank fik ikke helt de runder, han godt kunne have brugt inden en antageligt større opgave i Kolding i juni, formentlig en titelkamp af en slags.

Aftenens positive overraskelse i Holstebro var vel Jeppe Møller Christensen. Han trådte op på en ny hylde med sejren over habile Marcos Karalidzky, og han gik otte disciplinerede omgange uden større problemer. Pointsafgørelsen blev diskuteret ringside. I mine øjne var sejren okay, men ikke så stor, at den indikerer et nyt step op næste gang. Lige nu bør han stabiliseres på denne hylde.

Mikkel Nielsen havde forberedt sig på at møde en hurtig, defensiv teknisk bokser i Jamshid Nazari. Da denne meldte afbud, fik han i stedet en fysisk stærk slugger i Konstantine Jangavadze. Det gav ham lidt større problemer, end man kunne have ventet, selv om sejren ikke kunne være til større diskussion. Atypisk for Nielsen kørte han en smule træt mod slutningen.

Det samlede billede i Holstebro: Et godt og underholdende stævne, dog uden de helt store højdepunkter. Først og fremmest med en flot stemning og et tilskuertal, der ikke er set til professionel boksning i Danmark i en del år.

Mahfouds forudsigelige sejr
Der var tilsyneladende to kriterier for Sarah Mahfouds matchning mod tyske Lara Ochmann: Mahfoud skulle tilbage med en sikker sejr, og hun skulle øve sig på at stå mere fast på fødderne og slå hårdere. Begge dele lykkedes fint.

Ochmann var nem at ramme, som man havde kunnet se på videoer på forhånd. Mahfoud slog dog ikke hårdt nok til at være tæt på at stoppe den hårdføre tysker. Det var tjekkiske debutant Nina Hubalkova faktisk tættere på i 2021, end Mahfoud var i Albertslund. Men Mahfoud er ifølge meldingerne klar til at bokse igen allerede den 26. maj. Vi skal tilbage til vinteren 18-19 for at finde kortere tid mellem to Mahfoud-kampe.

På stævnet sidst i maj kan der blive tale om en titelkamp af en slags til Oliver Meng. Her han forhåbentligvis slået noget af den rust af, han viste i Albertslund. Det var ikke karrierens bedste kamp, da han pointsbesejrede brasilianske Walisson Fagundes. På trods af Mengs lange kamppauser havde jeg forventet en noget lettere opgave mod en mand, der ikke er i verdens top-400.

Brasilianeren havde ret tætte parader, en solid fysik og godt dybt arbejde, når han kom tæt på. Det var nok til at give Meng problemer, da han måtte sætte tempoet ned efter de første fire omgange. I min bog reddede Meng sejren ved at kæmpe den 8. og sidste omgang hjem. 80—72 fra Per K. Hansen og 79-73 fra Torben Seemann var ved siden af skiven.

Sandro Jajanidze var præcis så besværlig en georgisk modstander, som man kunne forudse ud fra tidligere resultater. Og da Jacob Porsgaard åbenbart havde fået en mindre håndskade få dage før kampen, så lignede det en ganske hård aften for Porsgaard, især da georgieren så ud til at vinde 3. omgang, efter at Porsgaard var startet fint.

Var det så en reel skade, eller en ”georgisk arm”, der fik Jajanidze til at trække sig med en albueskade, det skal jeg ikke kunne sige. Under alle omstændigheder er Porsgaard nu klar til nye opgaver i løbet af foråret.

Næsten fire års pause kunne ikke uventet ses på Mahdi Jallaws boksning. Og hans italienske debutantmodstander var en smule bedre, end jeg havde forventet. Jallaw vandt alle fire omgange, men uden helt at vise den offensive boksning, der for få år siden fik mange til at regne ham for Danmarks største talent. Hvis ikke Jallaw kan løfte niveauet igen, så kan DM-kampen mod Payman Akbari den 5. maj godt blive spændende.

Aftenens klart mest underholdende kamp var ikke den teknisk mest velboksede. Andreas Lynggaard havde adviseret om mere teknisk disciplineret boksning end tidligere, men efter mere end fire års kamppause fungerede det ikke mod en begrænset georgier, Sandro Tvauri, der fik lov til at se bedre ud, end man havde set på video.

Især efter en gulvtur i 2. omgang måtte Lynggaard dykke ned og finde fighteregenskaberne frem. Det blev lidt af en slagsmål, men efter gulvture i 4., 5. og 6. omgang var det slut for Tvauri. Nu kan Lynggaard så se frem til en ny kamp i foråret.

Det samlede billede i Albertslund: Det blev et mere underholdende stævne, end de på forhånd tynde matchninger kunne indikere. En del af forklaringen var nok, at flere af de danske indsatser forståeligt nok bar præg af de lange kamppauser. Og med en næsten fyldt lille hal i Albertslund blev atmosfæren god, uden ligefrem at være landskampsstemning.

Thorslund vs. Mahfoud ?
Sarah Mahfoud vs. Dina Thorslund. Den kamp blev genoplivet i dagene inden Mahfoud-stævnet i Albertslund. En lang række medier gjorde et stort nummer ud af det, og ikke overraskende erklærede begge sig klar til det opgør.

Efter Albertslund-stævnet blev der så helt stille fra de samme medier. TV2 Sporten fulgte for eksempel slet ikke op på historien fra et par dage før Thorslunds kamp. Men igen, ét er medier, et andet er virkelighed. I boksning foregår de reelle forhandlinger typisk ikke med mediernes tilstedeværelse. Der kan tænkes at være noget stort på vej.

I første omgang gik snakken efter Albertslund-kampen på ny kamp til Mahfoud i slutningen af maj, i jagten mod en ny VM-kamp i fjervægt. Thorslunds vej ser i skrivende stund noget mere uklar ud, hvis ikke Mahfoud-kampen kan lykkes.

De ønskede unifications i bantamvægt har lange udsigter, fordi engelske Matchroom blokerer, og de har kontrol med flere af VM-titlerne. Så er det også en mulighed for Thorslund at gå fjervægt og bokse om mindre titler for jagte en VM-kamp der, når vægtklassen på et tidspunkt åbner sig op efter Serrano. Der er spændende kampe at lave, men den vej virker manager Lee Eaton ikke begejstret for.

Eaton vil dog meget gerne have Mahfoud-kampen, og han og TK-promoter Kasper Høyer Holgersen meldte, at de gerne laver Mahfoud-kampen i Gråkjær Arena. Det virker dog ikke sandsynligt, at Mahfouds promoter Bettina Palle vil lade Mahfoud bokse på et rent TK-stævne, uanset hvor mange penge, der kommer på bordet. Pilen peger mod Sjælland, hvis det skal blive til noget – også selv om der måske kunne trækkes større publikum i Jylland. De store medier er jo primært baseret østpå.

I værste fald kan Thorslunds karriere være på vej mod et limbo, hun ikke har brug for i en alder af 29. Det hænger også sammen med usikkerhed om promoter. Hendes hidtidige internationale promoter, Probellum, er stort set holdt med at eksistere, og de har solgt nogle af deres kontrakter til en ny promoter, Disrupt Promotions, ejet af den sydafrikanske finansmand Nicholas Link. Det gælder også kontrakten med Thorslund.

Disrupt er lanceret med de vanlige store ord, og de vil gerne arbejde videre med Thorslund. Men ingen ved lige nu, hvad de reelt formår. De har tilsyneladende heller ikke mange boksere stalden. Mest englændere som Ohara Davies og Lee McGregor (der også har Lee Eaton som manager). Den tidligere Probellum-direktør Richard Schaefer har taget navne som Nonito Donaire og Aimantas Stanionis med sig til et nyt amerikansk selskab, Anthem Sports Group.

Her og nu kan det så blive de unge håb Jacob Bank og Oliver Meng, der får hovedroller på de næste stævner hos henholdsvis TK i juni og DFN i maj. Måske med hjemmebanestævner til begge ? Og det er næppe usandsynligt, at Enock Mwandila Poulsen bokser på et DFN majstævne, og ikke i Frankrig. Inden da blander Team Ljungquist sig så med stævnet den 5. maj, hvor Jallaw-Akbari kampen blev annonceret forleden.

Kommentarer